15 / 263
D E G A M L E B R Ø N D E
D
a kilder, søer og åløb ikke synes at have været af nogen betydning i umiddelbar
nærhed af de første huse i den lille bosættelse Havn, tør man gå ud fra, at bebo
erne allerede fra et tidligt tidspunkt har gravet brønde og fået deres vandfor
syning derfra.
Der er da også rundt omkring fundet rester og omtale af sådanne brønde; men
en videnskabelig udgravning af en brønd har ikke fundet sted mere end i et par
tilfælde, og for en historisk betragtning er det en væsentlig fejl ved de allerfleste
af fundene, at man ikke har holdepunkter for blot en omtrentlig datering.
Den eneste af de gamle brønde, hvis alder man kan have nogen forestilling om,
er den gamle egebrønd, der blev afdækket ved udgravningerne under opførelsen
af det nuværende Christiansborg. Den antages at have været anbragt i gården
på Absalons Borg og må altså være fra det 12. århundrede. Den bestod af flere
udhulede egestammer, hver omtrent 1,5 m lange og 1 m i indre diameter, anbragt
oven over hverandre. Den blev gjort ubrugelig allerede, da borgen blev ødelagt af
fjender i 1259 eller 1369, idet den blev fyldt med bygningsdele, hvoraf nogle nu står
opstillet ved siden af brønden.
Denne brønd må ikke forveksles med den såkaldte »Absalons Brønd«, der nu
ses blandt de overdækkede ruiner under Christiansborg Slotsgård. Den er 10 m
dyb og sat af store kampesten, og det vides, at den var i brug efter Christians-
borgs opførelse på Christian 6.s tid. Indtil 1907 var den tilgængelig gennem en
hvælvet gang fra slotskælderen. Den gav udmærket vand, men den har intet haft
at gøre med Absalon. Den er i alt fald yngre end den borg, der opførtes efter øde
læggelsen 1369, og stammer ifølge Ramsing snarest fra slutningen af det 16. år
hundrede. Derimod fandtes midt i slotsgården, således som denne kom til at ligge
efter 1369, en træbrønd, der var usædvanlig stor, 1,8 m i tværmål. Den antages
at have været slottets brønd i slutningen af middelalderen og i reformationstiden.
Den kunne imidlertid ikke bevares, idet den lå,’ hvor det nuværende slots tårn
skulle funderes1).
Selv om man ved fund af brønde andre steder i byen ikke har gode holdepunkter
for datering, tyder forholdene dog i nogle tilfælde på, at man har med middelalder
lige brønde at gøre. H. N. Rosenkjær omtaler flere sådanne tilfælde. På en grund