16 / 263
1 4
D E G A M L E B R Ø N D E
nord for Gammeltorv— Vestergade tæt ved de omtalte gamle lergrave fandtes så
ledes en egetræsbrønd. Den var ca. 6 m dyb, gik gennem et fast lerlag ned i en sand
blok, som strækker sig under store dele af det indre København og giver godt vand.
Der må have været over 1 m vand i brønden. Ved siden af stod resten af en svær
egestolpe, som havde båret brøndvippen. Ligeså fandtes under Krystalpassagen
en egetræsbrønd, der gik op til den oprindelige jordoverflade og havde brøndvippe-
stolpen ved siden.
Egetræsbrønde er i Rosenkjærs tid også fundet på grunde ved Skindergade,
Vimmelskaftet, Købmagergade, Østergade, Silkegade, Store Kannikestræde og på
Kultorvet. Gamle brønde er ligeledes undersøgt af H. U. Ramsing, således flere
brønde i den sydlige hjørnegrund ved Gammeltorv og Frederiksberggade. De ældste
af dem havde nederst lodret nedrammede egeplanker, afstivede ved brøndrammer,
medens de yngre brønde havde vandret plankebelægning2).
Efterhånden som jordsmonnet ved påfyldning hævede sig, skete det, at de
gamle brønde fik forhøjet deres karme op igennem de nytilkomne lag. Denne ud
bedring blev da udført i fyrretræ. I nyere tid var man dog ikke tilbøjelig til at lappe
på træbrøndene, man satte i stedet en stenbrønd ved siden af. Tæt ved de to
førnævnte brønde ved Gammeltorv og Krystalgade fandtes sådanne nyere brønde,
der gik ned gennem senere tiders opfyldning og var sat af Flensborgsten. Træ
brøndene var ikke altid forsynet med udhulede træstammer. Oftest var de fir
kantede, noget over 1 m i tværmål, med en træramme i bunden og opretstående
hjørnestolper med planker om. De øverste af plankerne bærer ofte mærker af
sliddet fra brøndspandene. Så sent som i 1658 anvistes der endnu egeplanker til
brøndanlæg i Staldgården3).
På grunden mellem Klosterstræde og Yalkendorfsgade ved Amagertorv er der
fundet et par brønde i forbindelse med middelalderlige ruiner, der bærer spor af
en voldsom ødelæggelse; Rosenkjær gætter på, at ødelæggelsen foregik, da Hanse-
stædernes folk i 1368 efter evne ødelagde byen4). I en brønd, der blev fundet ved
udgravningen til Daells Varehus i Nørregade, fandt man nedkastet nogle lerkander
fra omkring 1300; det kunne dog tyde på, at brønden var middelalderlig5).
A f nyere dato er vel den bedst undersøgte en af de 6 brønde, der blev fundet
ved udgravningen til den nyere del af Daells Varehus på hjørnet af Krystalgade
og Fiolstræde. Den havde en firkantet bundkarm af fyrretræ, bestående af to
rammer, den ene lagt over den anden og bladet sammen i hjørnerne. De to rammer
var holdt sammen af to lange jernspiger. Nogle planker dannede et gulv i brønden,
men ikke så tæt, at vandet ikke kunne sive ind. Ovenover var muret en rund brønd
af Flensborgsten, holdt sammen af stærk kalkmørtel. Stenene målte 4,5
X
11,2
X
23,2 cm og hævede sig i 110 skifters højde, så den samlede brønddybde var 6— 7 m.
Ved opførelsen havde man gravet sig ned i en rektangulær grube og var i dybden
kommet ned i diluvialt sand, så arbejdet må have været meget vanskeligt. Man
tænker sig, at denne brønd er anlagt efter den store brand i 17286).