KøbenhavnsVandforsyningsHistorie

D E G A M L E B R Ø N D E

2 1

dre an ta l brønde. D e gik ned i m ellem dybde

7— 10

m, h a vd e en ret god v an d stand

og nød endnu god t a f det fine v an d i sandblokken .

D erim od h a vd e de la v e k v a rte re r langs stranden , Snarens, S trand og Ø ster

k v a rte re r fo rholdsvis få brønde, o fte med d årlig t v an d , men selvfø lgelig med en

høj van d stand så nær v e d havoverfladen . P å Ch ristian shavn behøvede m an ba re

a t g rave

3— 7

m ned, så h a vd e m an rigelig m ed v an d , i m ange tilfæ lde endda god t

v an d , h v a d m an ik k e skulle ha ve v e n te t, og k v a r te re t h a vd e derfor ik k e så h elt

få b røn d e29).

I b e trag tn in g af, a t b rønddybderne m ange steder v a r ganske b e tyd e lig e , kunne

m an ik k e b ruge pum per o vera lt, og de gam le b rønd vipp er v a r der næppe p lad s

til på de mere tæ t b eb yggede eller befæ rdede steder. Man må derfor an tage, a t

v in d e med t o v og spande v a r i b ru g rundtom .

L ig e fra den æ ldste tid og ind til fo r hundrede år siden ind g ik brøndene således

i grundelem enterne for københavnernes tilvæ relse. D a der lan g tfra v a r så m ange

brønde som beboelsesejendomme, v a r h ve r brønd søgt a f adskillige fam ilier. B røn

dene v a r da sam lingssteder, h vo r piger og koner m ød te h inanden og fik en passiar,

når v e jr e t ik k e v a r for strengt. F ø r avisernes tid v a r de derfor et væ sen tlig t led i

nyhedsspredn ingen. B røndv ind er og poste v a r i gang h v e rt ø jeb lik dagen igennem .

V indernes kn irken og pumpeslagene hø rte til byen s bestand ige lyd e. H erskaberne

væ kked es derved ved m orgengry, og stø jen b le v v e d t il m ørkets frem brud . S treng t

a rb ejde v a r det at bære va n d e t i de tun ge træ spande over gårde og gader og op

ad trapperne. M angen gamm el m orlil fik k rog et r y g deraf.

Fo r a t spare på sliddet sparede m an også på van d e t. D er g ik ik k e så m eget til

ren ligh ed en ; men noget m å tte der t il, og det v a r god t a t h a ve v a n d e t på stedet, en

sikkerhed i fro stve jr, når vand løb og vand ledn inger frøs til, en uom gængelig nød

vend igh ed i en befæ stet b y , h vo r m an v e d belejrin g kunne risikere afskæ ring a f

al vand tilfø rsel. Med re tte ved ligeh o ld t m an brøndene længe efter, a t m an v a r

komm et ind på a t lede v an d ind til b y en fra omegnen.