S P R I N G V A N D
35
kumm e fra gårdens ledn ing eller a t lede va n d e t til en brønd , ligeledes a t bruge
hæ verter, pum per eller andre u lo vlig e instrum en ter. Man må h a ve hø rt om så
danne overtrædelser, og straffen fa stsa ttes nu til 10 rd. i første tilfæ lde, 100 rd.
ved gen tagelse, og a fb ryd e lse a f ledn ingen, h vis m an fo rsyndede sig fo r tred ie gang.
I tilfæ lde a f repa ra tion skulle inspektørerne nu også påse, a t renderne b le v la v e t
a f de bed ste og ty k k e s te træ er, »så væ rk e t i frem tiden kendelig kunne forbedres«.
D e t b le v u d try k k e lig fa stsa t, a t alle vandp ib er skulle væ re a f samme størrelse, og
de skulle h ve r især mærkes med to forskellige brændemæ rker. D e t kneb nok også
m ed a t få aktionæ rerne t il a t møde p å den årlige regn skab sdag ; th i der b le v fa stsa t
m u lk ter fo r a t komm e fo r sent eller fo r a t udeb live. A ktionæ rern e fik også p lig t
t il a t p å tag e sig de poster, som kom p agn iet v a lg te dem til. L igeledes skulle v a n d
m esteren fradrages 10 rd. i sin løn, h vis ban v a r fo rsømm elig; men til gengæ ld
fik han eneret p å a t fo retage alle repa ra tioner, og h vis han opdagede underboringer,
fik h an fje rd e p a rten a f m u lk ten derfor, endda den del a f m u lk ten , som fø rst b le v
b e ta lt.
E n n y ud g ave a f Ø stre Sp ringvand skom pagn is funda ts, fo retag et
1682
, bestem te
yderligere, a t h vis det v a r tjen estefo lk , der brød reglerne, skulle de bøde et års
løn ; h vis det v a r børn , der hand lede a f uvidenhed , bødedes lig efu ld t 20 sietdaler.
H v is husfædre, inspektører eller d irektø rer i kom p agn iet så igennem fingre med
andre, skulle de h a ve samme s tr a f som de sk y ld ig e . E n d v id ere indskæ rpedes p ligten
fo r vandm esteren og hans mestermænd til på e th v e rt tid sp un k t, »årle og silde,
h vo r og når fornøden gøres«, a t fo retage rep a ra tion56).
D e t fæ lles væ rk k ræ vede d iscip lin og streng orden. Sam virke og bo rgerlig p lig t
følelse v a r egenskaber, som fø rst efter lan g tid s forløb b le v indarbejdede.