39 / 263
P U M P E V A N D
37
Fig.
9
. Kort over vandledninger, tilhørende Vestergades lille Vandkompagni
1786
.
Efter kort i Stadsarkivet.
van d , og ind til
1630
v a r god t et h a lv t hundrede gårde tils lu tte t. Nogle slap endda
m ed 6 rd.
M an v e d ik k e med sikkerhed, h v ad det v a r, der ka ld tes Y esterg ra ven . D en mest
næ rliggende fo rk la rin g er den, a t det v a r vo ld g rav en uden fo r V esterp o rt. D en
v a r her temm elig bred og udvidede sig, så den næ rmest dannede en sø. D e t stæ r
keste argum en t for denne fo rk la rin g er, a t betegnelsen Ø sterg raven et sted er
b ru g t om vo ld g rav en v e d den gam le Ø sterp o rt4). A nd re m u ligheder er dog b le v e t
d rø fte t. Man k an n a vn lig tænke sig, a t ordet har væ re t b ru g t om den kan a l, der
fø rte v an d fra Peb lingesøen til vo ld g rav en v e d Jarm ers T å rn 5).
I året
1613
lagde rendem ester M ikkel N ielsen ledn inger fra det lille pum pevand s
post på G amm e lto rv til den såka ld te fiskekiste på Am a g e r to r v 6).
1618
b le v der la g t render d irekte fra Peblingesøen t il V e ste rp o rt eller Vester-
graven . D e t drejede sig om
1000
alen render7), og de k an se lv i lige linie knap have
n å et fra søen og frem t il b ypo rten . R im elig vis fo regik d ette anlæg i forbindelse med
de store vo lda rb ejder, som ju s t v a r under udførelse. D e t er i ø v rig t fø rste gang,
der tales om, a t v an d fra sørækken ved K ø b en h a v n ind g ik d irekte i b yen s v a n d
forsyn ing.
I de samme år nåede pum p evand et også frem til K ø b en h avn s Slo t. D en 8. o k
tob er
1613
fik vandm ester M ikkel N ielsen beta lin g fo r
80
render, der b le v ned lagt