187 / 293
182
Korridoren.
lerne, medens han selv river Faklen ud af sin Elskerindes
Haand; fortræ ffelig er Gruppen b ag Thais, hvor et P ar
Kvinder tænder Faklerne, medens en macedonisk Soldat
gantes med
dem.
Det teatralskei det ældre R elief er
bo rte,
og der er langt mere virkeligt L iv baade i Op
trinet som Helhed og i Grupperne tagne enkeltvis; kun
Thais synes ikke at have vundet ved Omarbejdelsen.
Rel. Nr. 491
Briseis fø res bort f r a Achilles
(5te
Pille). — O gsaa en Omarbejdelse fra 1837 af det ældre
B asrelief fra 1805.
Om Aarsagen til Omarbejdelsen vides
intet, men den kan vel søges i de Forandringer, Rel. har
undergaaet. Saaledes er Achilles’ Heftighed blevet betyde
lig afdæmpet; han vender sig vistnok stadig b o rt og knyt
ter Hænderne,
idet han anraaber
de høje Guder om B i
stand, men den Lidenskab og Harme, der maaske noget
naivt,
men
kraftigt og betagendefylder ham i det ældre
Relief, er b o r te ; han har til Vederlag faaet Hjælm paa,
hvilket passer noget kuriøst til den ellers nøgne F ig u r;
plastiske Hensyn har her gjort sig gæ ldende; den siddende
Figu r maatte ifølge det klassiske græ ske R elief nødig være
synderlig lavere end de staaende ved Siden af.
Patrokles
i det ældre Rel. har faaet sit smukke Legem e delvis dæk
ket af Klæder, rimeligvis a f Velanstændigheds-Grunde — B a s
relieffet skulde anbringes paa Fod stykket af den Achilles-
Statue, som Englænderen S ir H. L abou chére havde bestilt,
men som aldrig blev udført — endelig er Herolden længst
til venstre sat mere i Forbindelse med B riseis end før.
Rel. Nr. 5 2 9
Fredens Genins
(6te Pille). — D et er
et af T h .s sidste A rbejder (fra Januar 1844). — Fredens
Genius holder knælende en stor Skaal, hvoraf en L ø v e og
en Ørn Side om Side drikker.
En Hund sidder hos og
ser til.
En Del Vaaben er samlede ved en Træstamme,
og en Fakkel er anbragt ved dem som T e g n paa, at de
kan opbrændes som overflødige.
Da Basrelieffet blev op
fattet som en Forherligelse a f det forestaaende Giftermaal
mellem Prins Frederik (Dronning Louises Broder) og S to r
fyrstinde Aleksandra (Løven og Ørnen med Hunden som
T ro skaben s Sym bol), hvilket T h . ikke havde tænkt, gav
han Genien den fry giske Frihedshue paa og anbragte yder
ligere et ungt T ræ i Baggrunden, paa hvis T o p han satte
Frihedshuen.
T h .s politiske B eg reb er var ikke stærkt ud-
wiklede, men som Kunstner og fra Ungdommen af — sæ r