Previous Page  190 / 293 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 190 / 293 Next Page
Page Background

Korridoren.

Byste Nr. 255

Walter Scott.

— Den bekendte en­

gelske Romandigter var paa R ejse i Italien for sit Hel­

breds Skyld 1831 og traf da T h . i Rom. De to berømte

Mænd havde lidt Vanskelighed ved at gøre sig forstaaelige

for hinanden, idet T h . ikke kunde tale Engelsk og W alter

S co tt ikke godt kunde udtrykke sig paa andet Sp ro g end

sit Modersmaal, men T h . fik dog Lejlighed til at gøre D ig­

terens Byste under deres korte Mode, og den vidner om,

at han har faaet et elskværdigt Indtryk af ham.

W alter

S c o tt døde A aret efter.

E fter Potockis Statue kommer Kolossalbyste Nr. 187

Leonardo a f Pisa,

berøm t italiensk Matematiker, født 1180,

død 1 250. P aa sine R ejser som Købmand i Middelhavslandene

lærte han Matematik hos A raberne, og han skrev et stort

matematisk Værk.

Han indførte det af Inderne opfundne

T ital-System i Europa.

Bysten, der er i Hermeform, har

forskellige Indskrifter.

Paa Forsiden staar-:

Leonardo

Pisano kaldet Fibonacci [o: filius Bonacci, B .’s Søn], Mate­

matikernes F y rste, levede i 12te Aarh. — paa Siderne:

Monsignore Girolamo Galanti satte den — A lbert Thor-

valdsen gjorde den.

Pisano er afbildet som yngre

Mand med sin T ids ejendommelige Hovedbeklædning.

B y ­

sten var bestem t for Kapitoliums Bystesamling af berømte

Italienere.

Kolossalbyste Nr. .22 3

Thorvaldsens Selvportræt.

— Modeleret 1 8 1 0— 11 i Rom ifølge Bestilling af Etats-

raad W est, der i København ejede en betydelig Samling af

Kunstsager, særlig Malerier, som han havde gjort tilgænge­

lig for Publikum. Det var W ests Mening at skænke Kunst­

akademiet T h .s B y ste ; han døde imidlertid paa H jemrejsen

i Cassel i F o ra are t 1811, og Bysten kom først til Danmark

1 82 5. Den fremstiller T h . omtrent 40 Aar gammel, medens P o r­

trætstatuen, der staar ved Siden af, viser ham en 25 Aar

ældre. Underansigtet er da blevet bredere og Trækkene i

det hele fyldigere og slappere som paa ældre F o lk ; men

Ansigtet har beholdt sin fine Skønhed, der i hine yngre

A ar havde noget sart over sig, som E ck ersberg har faaet

udmærket frem i sit Portræ t af T h . fra 1814 (i Kunst­

akademiets Samling), og som ogsaa føles i det omtrent sam­

tidige Portræ t a f Vogel (v. Vogelstein), der findes i Museet

(se Vær. X X I I I S . 202). T h . led i mange Aar af romersk