Thorvaldsens Kunst.
Værksteder, h vo r ikke mindre end 40 yngre og ældre
Kunstnere og Marmorhuggere af forskellige Nationaliteter
paa en Gang v a r beskæftigede.
Siden de store Renæs-
sancemesteres Dage havde der ikke været et saadant Kunst
nerværksted i Rom.
Nu indskrænkedes hans eget A rbejde
som oftest til en større eller mindre Skitse i L e r, som han
lod
sine Medarbejdere udføre
i den Størrelse, Væ rket
skulde h a v e ; selv gik han til og fra, anviste og rettede
paa Arbejdet baade inden Afstøbningen i G ips, og medens det
blev hugget i M a rm o r; sjælden sendte han det bort, for
inden han selv havde eftergaaet det, og ofte fik det L o v
Thorvaldsens A telier ved Piazza Barberini i Rom .
at staa i A arevis, fordi han ikke kunde faa T id eller ikke
følte sig oplagt til at give det denne sidste Behandling,
der godt kunde blive ret indgribende.
Men h vo r lidt eller
h vo r meget han selv har haft Del i den endelige Udførelse
af de enkelte Væ rker, er de dog alle prægede af hans
ejendommelige Kunstnerstempel, det, der skiller dem fra
alle
andre Billedhuggeres A rb ejd er baade
i Fortid og
Eftertid.
H vis man med faa O rd skal angive det k a r a k t e r i
s t i s k e i T h o r v a l d s e n s K u n s t , da er det ideal Skøn
hed, Ro og Renhed, ingen store og stærke Bevægelser
hverken i det ydre eller indre, en stille Inderlighed, der
varmer Beskueren, ingen michel-angelosk Udfoldelse af K raft