Thorvaldsens Museum.
l 9
der mer end noget andet T rin i Udviklingen forener det
skønne, det rene og det sunde, der for ham kendetegner
Menneskelivet i dets fineste Blomst.
E n Fylde af Ungdom
og Skønhed lyser os derfor i Møde, hvor v i færdes i
Museet, og det er ikke mindst det, der bevirker, at hans
Kunst først sent v il synes forældet eller undlade at gøre
et mægtigt In d tryk paa enhver, der staar overfor hans Væ rker.
T horvaldsens Museum.
Det første F o rsla g om at tilvejebringe en S a m l i n g
Thorvaldsens
a f T h o r v a l d s e n s A r b e j d e r i København skyldes som
Museum.
alt nævnet P. H jort, der i 1818 udgav Pjecen „ E t Par
O rd om T h o rvald sen “ ; men først en halv Snes A ar efter
kom Ideen frem paa ny, som en Fø lg e af, at T h . i 1827
tænkte paa at købe et gammelt Palæ i Rom, for deri at
anbringe sine Sam linger af Kunstgenstande af forskellig
A rt.
Købet kom heldigvis ikke i Stand, men Museums-
Tanken v a r ikke dermed opgiven, og Nordmanden Jørgen
Knudtzon fra Trondhjem forestillede saa T h ., at Museet
retteligst burde være i København, og at han skulde træffe
Bestemmelse
derom
i
sit Testamente.
G re v Rantzau
Breitenburg, der var paa Rejse med Prins Frederik (senere
F red erik V II) , bestyrkede ligeledes den noget vankelmodige
Kunstner deri, saa at det endte med, at han i Foraaret
1828 bad G re v Rantzau meddele Kong F red erik V I, at
han vilde skænke København alle sine egne A rbejder i