38 / 293
Forhallen.
33
ene Ø re og derved slap nogenlunde uskadt fra F ald et;
den massive Blaalersmodel formes nemlig over et stærkt
Jæ rnstativ, der er som et Skelet inde i Massen og lober
ud i alle fremspringende Dele.
1 8 3 5
sattes Rytteren i
Sadelen, og
1 8 3 6
kunde den store Gipsmodel sendes til
München, hvor den blev støbt i Bronze
( 2 2 4
Centner i én
Støbning).
I O ktober
1 8 3 9
afsløredes Statuen paa W ittels-
b acher Pladsen, hvor den tager sig prægtig ud paa sit
Marmorfodstykke, der er lige saa højt
( 1 8
Fod) som selve
Rytterfiguren. T h . fik for Gipsmodellen c.
4 8 , 0 0 0
Kr.
R elief Nrr.
5 3 0
og
5 3 1
S ta tsm a g ten s G en ier
(under
A leksander-Frisen). ■— Genius kaldtes i Oldtiden det
enkelte Menneskes gode Aand eller Skytsaand, der fulgte
ham gennem L ivet som Ven og Raadgiver. Ogsaa Familien
og hele F o lket havde sin Genius; Stæder og bestemte L o
kaliteter ligeledes.
D isse Genier tænktes at aabenbare sig
i Skikkelse af Slanger, hvorfor de romerske Huse tit vrim-
lecfe af smaa Slan ger ; Kunstnerne derimod fremstillede ofte
Person-Genierne som tilhyllede Skikkelser med et Over
flødighedshorn i Armen.
I Rokokotiden, da man havde
stærk B rug for Sindbilleder af alle Slags, legemliggjorde
man snart sagt hvert B egreb ved en Genius i Menneske
skikkelse, udstyret med betegnende Redskaber (Attributter).
Saaledes fremstilledes ikke blot Kunst og Haaandværk og
andre Virksomheder i Menneskelivet,
men ogsaa selve
L iv et og Døden, Freden, Friheden, Retfærdigheden, S ty r
ken o. s. v. T h . har ofte anvendt saadanne Genier, nemme
og nydelige Variationer af hans Skønhedsideal, den ung
dommelige, nøgne Skikkelse.
A f de to Eksemplarer her,
der med et fælles Navn kaldes „Statsmagtens Genier“, og
som af T h . var bestemte til at anbringes paa Fodstykket af
Maksimilian-Mindesmærket, hvor de dog aldrig kom til at
sidde, da Kong Ludvig ikke brød sig om Basrelieffer der,
har den ene (ved Maksimilian) Styrkens og Retfærdighedens
Attributter, en K ølle og en Vægtskaal, medens den anden
(ved Poniatovski) har en Laurbærkrans om Hovedet
(Hæderens Pris), støtter venstre Haand paa et R o r (Stats
styret) og med den højre holder Lovens Tavler. De skønne
unge Skikkelser sidder frit og fornøjelige hver paa sin
L ø v e fFo lk et eller F'olkekraften), hvoraf den ene synes at
slumre blidt, medens den anden glad og taknemmelig for