42 / 293
Forhallen.
37
om en K arakterstyrke, der er i Stand til at bære Lidelsen.
Han sidder der som Pavedømmets Repræsentant, men ikke
det Pavedomme, der i Middelalderen tvang K ejsere og
K onger i Knæ for sin Fodskammel, ikke den sejrende, næppe
nok den stridende, men snarest den lidende Kirkes Legem lig
gørelse, en aandfuld og storslaaet Figur. Dejligt er Hovedet
med det sjælfulde Udtryk; man føler, hvor meget T h . har
formaaet at lægge i det, naar man sammenligner det med
Pavebysten (Nr.
2 7 0
) ude i Korridoren lige for Indgangen til
Fo rh allen ; men beundringsværdig er ogsaa Behandlingen
af de store, tunge Masser i Dragten, der er ordnede saa
simpelt og naturligt og virker saa mægtigt.
De er
mer end almindeligt gennemarbejdede, se f. Eks. Modsæt
ningen mellem det fine S to f i Underklædningen, der falder
i tætte, bløde Folder, og den tunge guldvirkede Brokade i
Messekaaben, paa hvis Bræmme Apostlenes Martyrredskaber
er anbragte mellem Oliven- og Palmegrene.
A f Bifigurerne kaldes den til højre for Beskueren „den
guddommelige Visdom“, den til venstre „den himmelske
Styrk e.
D et kan lettere udtrykkes ved „Granskning“ og
„ T r o “, „ T e o lo g i“ og „Gudsfrygt“ eller middelbar og
umiddelbar Erkendelse af Gud.
B egge Statuer er smukke,
kraftige Kvindeskikkelser, næsten for robuste til at repræ
sentere saa overjordiske B egreber.
„Visdommen“ er den
antike Visdomsgudinde Minerva i omskreven Form — egent
lig mere hedensk end kristelig. Hun har Minervas Harnisk
„Æ g id en “ over Brystet — dog med et Englehoved i
Stedet for det skræmmende Medusahoved — og Minervas
Fugl, Uglen, der gennemtrænger Nattens Mørke med
sit skarpe Syn, ved Fod en ; men hun har ikke Gudindens
løftede Aasyn og vidtskuende Blik, hun staar med bøjet
Hoved og Fingeren mod Kinden (en karakteristisk thor-
valdsensk Bevægelse) i dyb Eftertanke over det, hun har
læst i Bogen (den hellige Skrift), som hun holder i Armen.
Hun ø ser sin Visdom af en fremmed Kilde som et Menneske,
der udvikler sig ved Granskning, medens Minerva springer
fuldtrustet med .Skjold og Lanse og Hjælm ud af sin gud
dommelige Faders Pande; for Hjælmen har hun faaet Laur
bærkransen, for Lansen den hellige Skrift.
Hun er med
andre Ord et Sindbillede paa Menneskets Viden om det
guddommelige. — Den anden Figur udtrykker 1 roen, F o r
trøstningen, den inderlige, umiddelbare Gudhengivenhed.