41 / 293
3
6
Forhallen.
der stod ved hans Side under alle Skæbnens Omskiftelser,
og denne Ven ønskede at rejse ham et Mindesmærke efter
hans Død.
Han vilde først, at Canova skulde udføre det,
men da denne døde i Oktober
1 8 2 2
, kaldte Consalvi T h .
til sig og overdrog ham A rbejdet.
D ette glædede T h .
i høj Grad, og da Paven døde i August
1 8 2 3
, gjorde han
straks en Byste efter Dødsmasken og en Skitse til Monu
mentet, der, foruden Portrætfiguren, efter Consalvis Op
givelse skulde indeholde to allegoriske F ig u re r: „den gud
dommelige Visdom“ og „den himmelske S ty rk e “, Consalvi
døde imidlertid et halvt Aar efter Pius, og indflydelsesrige
K atolikker, der forargedes over, at en Kæ tter som T h .
skulde gøre et Mindesmærke over en rettroende Pave,
oven i K øbet til Peterskirken, søgte at faa Sag en forpurret.
T h ., hvis første Skitser til Pavefiguren (en af dem findes
i Skitsesamlingen Væ relse X X X I II ) ikke tiltalte dem, der
nu skulde sørg e for Mindesmærket, lod sig imidlertid ikke
skræmme, og fandt endelig en Form , der blev antagen.
Inden Udgangen af
1 8 2 4
var Modellen til Hovedfiguren
anlagt og Skitserne til Sidefigurerne færdige.
Pius V II’s
E fterfølger L eo X II, der ikke saa noget forargeligt i, at
T h . udførte Monumentet, viste dette dels ved at støtte hans
Valg til Præsident for Kunstakademiet i Rom , dels ved at
aflægge ham et B esøg i hans A telier (Okt.
1 8 2 6
) for at
se, hvorledes det gik med A rbejdet.
F ø rst i E fteraaret
1 8 3 0
var Monumentet i Marmor færdigt til Opstilling, men
da denne skulde gaa for sig, . viste der sig forskellige
uheldige Sid er ved Pladsen og den paatænkte Anordning,
som havde til Fø lg e, at T h . i stor Skyndsomhed modelerede
et P ar siddende Engle, som han anbragte en paa hver
Side a f Tronen.
De er ikke medtagne ved Opstillingen i
Museet.
Som Helhed virker Pavemonumentet ved den
symmetriske Opstilling af de store Figu rer noget tungt,
især naar det sammenlignes med andre lignende Monumen
ter i Roms K irker, men gennem Enkelthederne hævder det
fuldt ud sin Plads mellem disse.
Navnlig er Pavens Figu r
prægtig. Den gamle Mand sidder paa S . Peders Stol iført
det pavelige O rnat og med den tredobbelte K rone (T iaraen)
paa Hovedet.
Han ser ud over de troendes S k are r og
lofter Haanden til Velsignelse.
D er er stille Højhed over
den af Alder og Modgang bøjede Skikk else;
de skarpe
T ræ k og dybtliggende Ø jne taler om Lidelse, men ogsaa