58 / 293
Værelse II.
53
var saa taabelig at følge Raadet, men da hun, inden hun
førte det dræbende Stød med Dolken, vilde se, hvordan
han saa ud, tændte hun en Lampe og lyste med den hen
over ham.
Da saa hun Guden i al hans Dejlighed, og
betagen, som hun blev, kom hun til at ryste paa Haanden
og spildte Olie af Lampen ned paa ham, saa han vaag-
nede. I Vrede forlod han hende.
Fortvivlet styrtede hun
sig i en Flod i Nærheden, men Bølgerne bar hende ind
til Bredden, og her fandt Skovguden Pan hende og trøstede
hende med, at Amor nok vilde tilgive hende.
Hun an-
raabte saa Kærlighedsgudinden Venus om Hjælp, men
denne, der var skinsyg paa hende, gav hende flere svære
A rbejder at udføre, forinden hun vilde hjælpe hende. Men
Amor, der stadig elskede Psyche, stod hende bi.
Blandt
andet forlangte Venus, at hun i Underverdenen skulde hente
en Æ sk e, der efter Sigende indeholdt et vidunderligt
Skønhedsmiddel, men hun maatte under ingen Omstændig
heder lukke Æ sken op.
E fter mange F a re r og Besvæ r
ligheder fik hun Æ sk e n ; men da hun atter kom op paa
jorden, løb Nysgerrigheden af med hende, saa at hun aab-
nede Æ sken. Giftige Dampe slog ud a f den, og hun seg
nede besvimet om ; men Amor, der usynlig havde fulgt
hende, var straks til Rede og kaldte hende atter til Live.
Han bad nu Jupiter have Medlidenhed med hende og til
Erstatning for alle disse Besværligheder gøre hende udode-
lig og optage hende blandt Guderne.
Jupiter opfyldte
Amors Bøn, og saa holdt de to elskende Bryllupsfest paa
Olympen, og alle Guderne deltog i Festen.
F ra dette allegoriske Eventyr har T h . hentet Motiver
til liere Statuer og Relieffer, men han har tillige fremstillet
hele Historien i en Række Tegninger, hvorefter hans Med
hjælper Vincenzo Galli i
1 8 3 8
modelerede
1 6
Basrelieffer
til den romerske Rigmand, Fy rst Torlonias Villa. Amor og
Psyche-Gruppen, der modeleredes
1 8 0 7
—
9
, fremstiller de
to elskende, efter at Jupiter har givet sit Minde til Psyches
Optagelse blandt de udødelige.
Hun staar med Skaalen i
Haanden, hvori Udødelighedsdrikken findes,
og synes
tovende, som om hun betænkte sig paa at tømme den.
Han lægger Armen ømt om hendes Liv og opmuntrer
hende med et stille Smil til ikke at være angest.
Det er
en henrivende Gruppe, ægte thorvaldsensk ved sin Uskyld
og blide Ynde.
Hvor tager Amor ikke blødt om Psyche,