60 / 293
Værelse II.
55
livfuld og naturlig Gruppering: Amor griber Psyche, idet
hun synker i Knæ — , men hvor nydeligt ligger alligevel
ikke den afmægtige Psyche halvt løftet op og støttet af
den knælende Amor, som strækker den ene Haand ud efter
den skæbnesvangre Æ sk e, medens han med den anden
i'ækker efter Pilen, der skal kalde den elskede tilbage til
Livet, og hvor smukt samler ikke Linierne sig i de to
L egem er med Amors Ploved mellem de store V inger?
Rel. Nr.
4 2 6
Kærlighedens Aldre.
— Det hører til
T h .s mest yndede Værker. Psyche, der her maa betragtes
som Amors Æ gtefæ lle, en Kærlighedsgudinde, sidder ved
et Bur med Amoriner, Elskovsgenier, som hun uddeler til
Menneskene. Hvert Køn og hver Alder faar s i n; Kønnene
o g Aldrene er forskellige, men Elskovsfølelsen er den
samme. Børnene kender den slet ikke. Den lille Dreng
bag Buret løfter nysgerrig Klædet og titter ind paa de
smaa Amoriner, der muntert trænges bag Burets T remm er;
en af dem er i L a g med at kravle op og spørger den
halvvoksne Pige, der ligesom er lidt bange for at røre ved
den: Vil du ikke have mi g? Foran Psyche knæler den
unge Pige, i hvem Elskovsfølelsen er vaagnet, men endnu
kun har Form som sød Læ n g sel; hun strækker Armene op
mod Amorinen, som Psyche rækker hende, og Amorinen
strækker til Gengæld Armene mod hende; det er den første
tilbedende F'orelskelse.
Rank og stolt i sin L ykk e staar
dernæst den unge Kvinde, der elsker Elskoven for dens
egen Skyld og gengælder P'avntaget, som Amorinen giver
hende. Men saa kommer Følgerne, og de er ikke altid saa
lystelige; tungt skrider den frugtsommelige Kvinde frem,