HCEngelsen

SLUTNING

nix’ Kontor, at han pludselig ikke evnede at styre sin egen

Tale. Personalet samledes om ham, de lo af ham; men det

var sorgelig Alvor. Han kom mojsommeligt hjem og sad nu

hjemme som etVrag i næsten fireAar. Men ogsaa her gavnede

hansVilje. Han »vilde« blive rask og blev det, mærkeligtnok,

blev den samme ranke Skikkelse, som han for havde været,

med et vist fornemt Tilsnit, ogsaa i sine Klæder.

Hvor havde det ikke pint ham, da han ved Kontrakterne

med Urtekræmmer Tetens og Boghandler Steen henvistes til

at skulle slide gamle Klæder, og hvor jublede han ikke, da

han første Gang for egen Regning fik nytToj paa Kredit hos

Thorvald Halls Skræder. Det er hans store Selvstændigheds?

følelse, der gjor sig gjældende her. Smilende og smidig med

et opmærksomt Liv i de kloge Ojne har han kunnet gjore

Indtryk, hvor han meldte sig paa Kontorerne, og samtidig

kunnet virke med en vis overlegen Sikkerhed, der voxede til

absolut Fasthed, naar det gjaldt hans Firmas Interesser. Han

vilde vinde Kunder. Det gjorde han ogsaa, og mange af dem

bleve hans Venner, men Venner blandt Kollegerne vandt han

ingensinde. Dertil stillede han sig for selvstændigt. Han øn?

skede ikke at være Medlem af nogen Forening, han stod og

vilde kun staa som sit Firmas Repræsentant, som sig selv, og

det kan da i denne Forbindelse endnu bemærkes, at han heller

ikke i politisk Henseende sluttede sig til noget Parti. Hans

første Ungdoms national4iberale Farve blegedes ud i de for

Landet som for ham selv alvorlige Aar, da han mente at have

lært, at det er ihærdigt og stærkt Arbejde, der skal til, ikke

Fantasi og Dromme, og saa havde han dog selv sin Fantasi

og sine Dromme, der i ikke ringe Grad bleve nærede ved

Ibsens dramatiske Arbejder. Da han derfor 1895 i Kristiania