HCEngelsen

SLUTNING

der kan handles med. Det maa ingensinde sælges; det skal

udelukkende ejes og drives af Descendenter efter ham og

hans Hustru. I sine Optegnelser taler han om den almin?

deligeTro paa, at et Handelshus sjældent strækker sig ud over

tre Generationer, han nævner selv endog flere Tilfælde, hvor

det gik efter denne Tro, ja hvor Virksomheden end ikke holdt

i tre Slægtled, Alt —paa Grund af fejlende Ledelse. Det maa

ved klog Tilrettelæggelse kunne gaa anderledes. Og imod

den gængse Tro stiller han da sit Haab om, at de af hans

Efterkommere, det her drejer sig om, maa blive opdragne til

at blive flittige og tro Arbejdere i det Firma, han sætter saa

hojt. Han tænker paa Virkeliggjorelsen af, hvad der staar i

Ibsens »Brand«: »Slidets Dagværk, Yrkets Pligt skal til Son?

dagsgjerning adles«.

Ja, gid det saaledes maa ske, ganske i hans Aand. Da Pro?

fessor Lehmann i 1888 skrev sin Bog om Hans Puggaard, og

bl. A. deri gav en Meddelelse om de Puggaardske Legaters

Resultater, turde han ikke sige, at alle Legatdrengene havde

gaaet den slagne Landevej til Maalet, der jo var jævne Haand?

værkerstillinger, nogle havde dannet uheldige Undtagelser,

men, hedder det saa: »Som glædelige Undtagelser kan det an?

føres, at en af de Puggaardske Drenge har med Ære taget

alle akademiske Grader, og en anden indtager som anset

Handelsmand et meget ophojet Standpunkt i den saakaldte

gronne Bog [d. e. Kjøbenhavns Skattebog]. Og disse To hørte

til de mest Hjælpeløse, da de som smaa Drenge optoges i

Legatet«. Den Første er den ovenfor nævnte Professor

S. Sorensen, den Anden er Boghandler H. C. Engelsen. Men

medens Professor Sorensen døde tidligt, har Engelsen lykke?

ligt naaet frem til den af ham stiftede store Forretnings endog

102