HCEngelsen

EN PUGGAARDSK INDLEDNING

men der var mere. Trods den Haardhed, han tidligt blev

opøvet i, gjemte han paa en vel nærmest ubevidst Længsel

efter Venlighed og Kjærlighed, en Følelse, der —saaledes som

vi nedenfor skulle se det —i alt Fald en Gang førte til et for

ham praktisk godt Resultat, og det er sikkert den samme eller

en beslægtet Følelse, der kom frem, da han en Gang af Blikken?

slagerens var sendt efter Maanedspengene hos Professor Leh?

mann og kom til at vente i et Værelse, hvor han sammen med

Nodestole og Nodeskabe saa de til en Kvartet hørende Stryge?

instrumenter. Familien Lehmann var musikalsk. Han tænkte

da helt gammelklogt paa, hvilken Glæde det vilde være, naar

hans Born en Gang spillede Kvartetter for ham. Fra helt lille

havde han Øre for Musik.

Med saadanne Følelser kan man forstaa, at han kunde

længes bort fra Opholdet hos Blikkenslageren, og det saa

meget mere som han i sin Fritid om Sondagene søgte ud

til Rabeshave paa Kristianshavn, hvor Olivia Olsen sad

som gift Kone, og hvor han altid var velkommen. Hun

havde hørt op med at være Kammerjomfru og giftet sig

med Høker og Koholder Hans Sorensen, hvis Hjem ogsaa

blev Hjem for Olivias Forældre, de gamle Olsens. Hvor

kunde Hans Christian ikke Ugen igjennem længes efter Her?

lighederne ude paa Kristianshavn. Her var frisk Mælk lige

fra Køerne, her var saa megen Mad, han blot vilde spise,

her kunde han om Sommeren spille Klink og Top i dejlig

frisk Luft og om Vinteren fare i Slæde ned ad Kristians?

havns Vold, her var en Bærmevogn, som han kunde kjøre

med paa, og saa var her —de eneste Mennesker, der nogen?

sinde havde vist ham Godhed, vist, at de holdt af ham.

Det var noget helt Andet end det kolde, nøgterne Blikken?