HCEngelsen

EN PUGGAARDSK INDLEDNING

hentet hjem til Forældrene, og nu levede han hos dem i end?

og flere Aar.

Det gik imidlertid ikke Familien Olsen godt. Dens Kaar

forringedes, og Hans Christian hørte i sin Opvæxt ikke sjæl?

den Jens Olsen klage sin Nød, idet han haardttilfojede: »Og

saa er der den Dreng dér«. Overfor ham følte han sig ikke

forpligtet. Da Drengens Moder efter at have tjent forskjel?

lige Steder i 1848 giftede sig med Formanden i J. L. Petersens

Sæbefabrik og Lysestøberi paa Norrebro, førte dette derfor

til, at Drengen i 1850 kom til Stiffaderen. Heraf tog imidler?

tid Lodsen Anledning til at ophøre med den ugentlige Hjælp,

han hidtil havde erlagt for Sonnen, og det var kun ved Olivia

Olsens fornyede Indgriben, at Forholdet ved paakaldt Hjælp

fra Myndighedernes Side blev ordnet nogenlunde tilfreds?

stillende. Men Ordningen varede ikke længe. I November

1851 døde Lodsen, og altid ilde set levede Drengen nu i

Stiffaderens alt andet end heldige eller gode Hjem, der

efterhaanden saa fem Born komme til Verden. Det trange

Liv, han her førte, lod ofte en knugende Forladthedsfølelse

komme over ham, der kaldte Graaden frem. Men det maatte

Ingen se. For Stiffaderen lærte han i det Hele tidligt at gjore

sig saa usynlig som muligt, naar denne var hjemme fra Ar?

bejdet i Lysestøberiet. Men altid lykkedes det ikke. Han

fik mere end een Gang, naar han laa i Slagbænken, Haand?

klædet, Stiffaderen havde brugt, slængt over sig, fulgt af en

knyttet Næve; da gjaldt det om at ligge stille som en Mus

og ikke give det mindste Klynk fra sig.

Hvor lille han end var, krævedes der endda meget Ar?

bejde af ham. Bl. a. maatte han bære Vand til det langt ude

paa Norrebro, overfor Assistents Kirkegaard liggende Hjem.