HCEngelsen

EN PUGGAARDSK INDLEDNING

Der var den Gang kun een Post med brugeligt Vand paa

Norrebro, og den laa betydeligt længere inde, lige overfor

Fælledvejen. Fra den maatte Drengen med Aag over Nakken

bære Vandet den lange Vej, om Sommeren paa bare Ben, om

Vinteren ofte med blodige Fødder i de haarde Træsko. Ved

Siden af sin Skolegang i St. Hansgades Friskole fik han og?

saa Pligter som Bydreng hos en Familie. Livet, han førte,

var ubarmhjærtigt haardt. Men da kom Foraaret 1852; nu

tonede Puggaard op.

»Kjender I en Dreng, der hedder Hans Christian?« spurgte

Grosserer Puggaard Bornene, han mødte paa Norrebro, og

han naaede rigtigt ind i Lysestøberens Stue, hvor han fandt

Hans Christian i Færd med at dreje Svinget paa en Maskine

for Fletning af Lysevæger, samtidig med at han havde et

lille Barn til Pasning paa Skjødet og læste en Lektie i Balles

Lærebog. Det blev til en længere Samtale mellem Puggaard

og Moderen, hvorefter hun flere Gange maatte møde med

Sonnen hos Professor Lehmann og saa tilsidst paa Døv?

stummeinstitutet, ved hvilket Lehmann var Læge. Her blev

der taget Maal af Hans Christian og nogle andre Drenge til

den fornødne Ekvipering, hvorefter de fik Ordre til at møde

den 1. Maj for at blive overgivne til de Familier, de skulde

i Pleje hos. Familien, der skulde have Hans Christian og

endnu en Dreng, lod vente paa sig. De to Drenge stod sorge?

ligt forladte og ventede. Men endelig kom Blikkenslagerens

Hustru. Hun modtog Drengene med deres to gule Kom?

moder, som vare en fast Bestanddel i Legatets Udstyr, og saa

gik Vejen til det nye Hjem paa Hjornet af Gothersgade og

Myntergade. Hans Christian var den Gang lidt over otte

et kvart Aar.