HCEngelsen

EN PUGGAARDSK INDLEDNING

Det kan snarere vække Forundring, at det, efterhaanden

som Tiden gik, blev en alvorlig Opgave for ham at komme

Trængende til Hjælp. Ikke ved at give Almisse ved Dor

eller paa Gade — det gjorde han aldrig —men ved at yde

en forud overvejet

forholdsvis stor Ga?

ve. Den paagjælden?

de Families Forhold

bleve undersøgte —

han var selv en inter?

esseret Undersøger—

og faldt Undersøgel?

sen ud til deVedkom?

mendes Fordel, var

Hjælpen sikker. Han

gjorde imidlertid gan?

ske hyppigt den Er?

faring, at de, der saa?

ledes bleve hjulpne,

ikke sad inde med til?

strækkelig Energi til

derefter selv at kunne

H-

p u g g a a r d

arbejde Skibet, de sejlede paa, videre. De ventede vedvarende

Hjælp, og naar den ikke kom, følte de sig forurettede, ja

mente at være uheldigere stillede end for Hjælpen.

Saa vendte han mere og mere sin Tanke til ulykkeligt

stillede Born. De Ældre kunde ikke opdrages, men det kunde

Born. N aar de reves ud af de Forhold, de levede under, bragtes

til ordentlige Plejeforældre og fik ordentlig Undervisning —

to Ting, han selv haardt havde savnet —maatte de kunne