I BOGHANDLERLÆRE
blev snart opmærksom paa, at Forretningens Ledelse ikke
laa i hans Hænder, men helt var gaaet over til Sonnen.
Hver Morgen gik Senior*Chefen dog saa tidligt hjemmefra,
at han præcis Kl. 8 kunde træde ind i Bogladen og indtage
sin Plads i Kontoret, hvor han og Sonnen residerede. Saa
skar han sin Pen, læste Dagens Aviser og gik derpaa over
til at — tumle med en Række Cigarror, som han røg til. Kl.
10V2 fik han Frokost samtidig med Personalet, og naar Tje*
neren Kl. 4 meldte »der er serveret«, steg han langsomt op
ad Trappen til anden Sal, hvor lidt efter ogsaa første Hold
af Personalet indfandt sig til Middagen. Kl. 7 gik han hjem
igjen til Norrebro. Det var lang Tid, han saaledes hver Dag
tilbragte i Forretningen, men dog stod han væsentlig udenfor,
hvad han formentlig selv godt følte og gav Udtryk i det
staaende Smil, hvormed han fulgte Sagernes Gang og de
fine Former, der synligt blev lagt an paa i Alt.
I 1860 kunde han paa sin Fødselsdag den 6. Oktober
fejre saavel sit Guldbryllup som sin Forretnings 50aarige
Bestaaen. Men allerede den 25. April Aaret efter kaldtes han
bort, og nu viste det sig, at det Faktum, at han hver Dag
havde givet Møde, hver Dag kom og saa, dog havde haft
sin Betydning. Det havde holdt Forskjelligt nede, som nu
tog Fart. Alt skulde helst udvides, gjores storre og finere.
Det viste sig i kostbart Forlag, men bl. A. ogsaa i, at f. Ex.
Ejendommens Port og Trappegang blev sat i fineste Stand,
i at der blev anskaffet en Ekvipage med Blodsheste for, der
hver Dag i Sommerens Løb etablerede en vidunderlig hurtig
Forbindelse mellem Kronprinsensgade og det skjonne som
Sommerbolig lejede Hvidøre ved Emiliekilde, osv. Der blev
trukket stærke Vexler paa Forretningens økonomiske Yde*
-
30
-




