[ ROGHANDLERI.ÆRE
evne, og at der efterhaanden blev trukket for stærkt, kom
endog til at blive klart for Lærlingen Hans Christian.
Han blev i den første Tid sat til Arbejde i Lageret. Men
den Ledende her var en ung Mand, som Kjøbenhavns Knejpe*
og Sangerindeliv havde indfanget, og det satte Spor i hans
Arbejde. Der fandt kjedelige Ure*
gelmæssigheder Sted — Uregel*
mæssighederne bleve til Urede*
ligheder, og saadanne gik videre
til Flere. Hans Christian blev med
en vis Nysgjerrighed Vidne til
forskjellige mærkelige Ting, der
foregik indenfor Lagerets Vægge,
men saa var der heldigvis enMand
paa Kontoret, en til det Yderste
ærlig og redelig Sjæl, Bogholde*
ren Carl Schrøder, der havde lagt
Mærke til den Iver, hvormed
Hans Christian udførte sit Ar*
bejde, og derfor søgte at faa ham
i sundere Omgivelser. Han kom fra Lageret til Butiken, hvor
han fik god Vejledning ikke alene af Bogholderen, men ogsaa
af Prokuristen, den tidligere nævnte Julius Spliid, om hvem
det kan berettes, at han var Dus med Tietgen; de To havde
en Tid været Rejsende sammen.
I sin nye Stilling fik Hans Christian Interesse for Handel,
for det Arbejde og den Kunst, der ligger i at kunne kjøbe og
sælge handelsmæssigt, holde sig forsynet fra Leverandør,
Fabrikant eller Haandværker, betjene Kunden til hans Til*
fredshed og selv faa den fornødne Avance. Han var glad ved
C. F. SCHRØDER
-
31
-




