152 / 221
Jan Ingemann Sørensen
mål var en hjælp, for Klein var ble
vet selvstændig og skulle også svare
indkomstskat
.59
Skattebogen for 1862-63 viser, at
Kleins totale indtægt i løbet af 1862
var anslået til 500 Rdlr. og han der
for var blevet pålagt at betale 36 Sk.
i indkomstskat for hvert kvartal.
Sammenlignes Kleins skatteoplys
ninger med nogle af de øvrige skat
teydere i Østre Kvarter på dette tids
punkt, må den siges at ligge på et
lavt niveau. Skomageren, guldsme
den, kommisen, skolelæreren, politi
betjenten, sejlmagersvenden og mu
rersvenden lå på samme skattenive
au som Klein. Fotografen derimod,
hørte nok til en af tidens topscorere
med en anslået indtægt på 8000 Rdlr.
og en indkomstskat på 60 Rdlr. for
hele 1862.60 I 1862 åbnede de
2
før
ste forretninger i København med
fotografiske artikler.
Krise og forandring
Familien Klein havde dårlig nok boet
et halvt år i Laxegade, før de beslut
tede at forlade København. Aprils flyt
tedag, tirsdag den 21. april 1863, flyt
tede familien til Ballerup
.61
Det sid
ste forehavende familien havde inden
den forlod København, var at bisæt
te den lille Hugo Albert, som kun blev
et år og fem måneder før han døde
af hjernebetændelse lørdag, den
1 1
.
april 1863. 4 dage senere blev han bi
sat fra Set. Petri Kirke
.62
Den egentlige årsag til at familien
Klein forlod København kendes ikke,
men det kunne tænkes at 1860’ernes
begyndende uro omkring Ejderpoli-
tikken fik det ulmende tyskerhad til
at blusse op, og at det muligvis har
påvirket familien Klein til at flytte til
de mere rolige omgivelser i Ballerup.
Adfærdsmønstret mellem danskere og
tyskere, som jeg tidligere kort har væ
ret inde på, bedredes næppe i denne
tid. Stemningen fra den nationale
rejsning i 1848 var ikke glemt. Den
gang krævede man de tyske svende
sendt ud af landet.
Barberfagets arbejdsforhold havde
indtil Næringslovens vedtagelse væ
ret uforandret fra det ene århundre
de til det andet, men fordi det gam
le fag på det nærmeste var indrettet
med det formål at etablere selvstæn
dig virksomhed, fik 1800-tallets be
gyndende opdeling af den gamle hånd
værkerstand i arbejdere og arbejds
givere ikke umiddelbart nogen større
social indflydelse på barberne. Derfor
markerede barbersvendenes giftermål
ikke nødvendigvis, som tilfældet var
det i mange andre fag på dette tids
punkt, at svendene havde opgivet at
blive mestre. Derimod gik den øko
nomiske krise i slutningen af 1850’er-
ne ingen forbi. Mange selvstændige
næringsdrivende måtte give op, og en
omfattende arbejdsløshed bredte sig.
Det førte til en iøjnefaldende udflyt
ning fra København.
Næringsfriheden blev til stor ska
de for København, der efter 1857 var
præget af en mager tid og mange men
te, at Næringsloven havde en stor del
af skylden herfor. Ikke mindst fordi
den intet gjorde for at sikre de næ
ringsdrivende mod lovens evt. ubeha
gelige følger - mange måtte erkende,
at de pludselig var blevet overladt til
livets tilfældigheder
.63
Ernst Wilhelm Kleins bosættelse og
tilværelse i København i de første
10
år - fra 1853 til 1863 - afspejler op
gangstiden 1855-57. Samtidig afspej
ler den også krisen, der startede sent
1857 og nåede sit højdepunkt i vin
148