157 / 221
Nybroe Mølle på Vesterbrogade
En mølle, der lå i vejen for udbygningen af København
Nils Erik Andersen
Kun 10 år gammel måtte Nybroe Mølle i Udenbyes Vester Kvarter —
midt i 1800-tallet - vige pladsen for byggespekulanter og flytte på lan
det. Dette forløb har ikke hidtil været kendt, men den delte skæbne
med flere andre a f den tids københavnske møller. Der har hidtil kun
væ ret publiceret meget lidt om netop Nybroe Mølle. Nu har en helt ny
undersøgelse i lokalhistorisk regi imidlertid gjort det muligt at give et
rids a f møllens korte københavnske historie og dens sandsynlige vide
re skæbne.
Nils E rik Andersen, f. 1934. Lokalhistorisk skribent, cand.polyt. og tidl.
teknisk direktør. Har bl.a. i »Sønderjysk Månedsskrift« skrevet om em
ner med tilknytning til den slesvigske nationalitetskamp i 18- og 1900-
tallet. Han har været medforfatter til en demografisk-historisk publi
kation om urbaniseringen a f Stenløse-området nordvest for København.
Har netop skrevet en lokalhistorisk publikation om Stenløse Mølle:
»Hi
storien om S ten løse Mølle«,
udg. a f Stenløse Historiske Forening (2003).
Da møllererhvervet i 1862 - 5 år se
nere end alle andre erhverv - overgik
til fri næring efter at have været et
privilegium, var erhvervet inde om
kring København både under udvik
ling og afvikling. De forudgående
ca.125 års tekniske udvikling havde
i det væsentlige bestået i udskiftning
af de stubmøller - som fra Middelal
deren havde domineret erhvervet helt
- med de såkaldte hollandske mølle
typer. I midten af 1800-tallet var 14
ud af i alt 16 møller på de køben
havnske volde således af hollandsk ty
pe
.1
Den første hollandske voldmølle
opførtes på Nørrevold i 1736.
Også uden for voldene stod der midt
i 1800-tallet mange hollandske møl
ler. Selv om de hollandske typer med
fast møllehus - kun hatten var dreje
lig - kunne bygges større og udsty
res med flere kværne end stubmøl
lerne, var den installerede effekt dog
beskeden sammenlignet med vore da
ges forhold. De største af disse møl
ler, dvs. møller med et vingefang på
36-39 alen (op til ca. 24 meter mellem
vingespidserne), havde en installeret
effekt, der i drift kunne svinge mellem
ca. 10 og ca. 40 HK
.2
Hvad det blev
til, afhang til enhver tid af vinden!
Fra omkring midten af 1800-tallet
indførtes en række mekaniske opfin
delser til forbedring af mølledriften.
En af de vigtigste var selvkrøgeren,
en engelsk opfindelse, hvor man pla
cerede en såkaldt vindrose bagtil på
møllehatten. Gennem en udveksling og
153