162 / 221
Nils Erik Andersen
A f dette synes at fremgå, at møller
Westerby i 1854/55 har opnået en stor
gevinst, selvom man naturligvis ikke
kan vide, om vurderingsprisen på de
40.000 Rdlr. blev opnået. Fast står det
imidlertid, at han købte for kun
12.000 Rdlr..
Ejendommen med en mølle - sær
skilt ansat til 10.000 Rdlr. i 1854 -
blev altså i 1855 købt af møller Holm.
Han fortsatte måske - måske ikke -
med møllerivirksomhed et stykke tid,
men i hvert fald videresolgte han -
som allerede nævnt - matriklen året
efter til en køber uden for møllefaget,
en Captainløitnant. Det fremgår der
af, at Captainløjtnanten betalte skat
ten til kæmneren 1856-60. At mølle
riet under dette forløb på en eller an
den måde fortsatte, er sandsynligt.
Det fremgår af møllerlaugets proto
koller, hvor en møller Schütte er den
sidste Nybroe-møller der omtales
.9
Han ansætter den 29. oktober 1856 en
ny møllersvend!
Man tør nok tro, at når han an
sætter en møllersvend så sent i 1856,
har møllen været i drift mindst et
halvt til et helt år derefter. Om Schüt
te har været forpagter for Holm eller
Langemark eller selv ejet Nybroe Møl
leri er ikke fundet oplyst. Mest sand
synligt er måske, at han har haft en
forpagtning i perioden, hvor ikke-fag-
manden Langemark var eneejer af ma
triklen, idet Langemark som nævnt
betalte skatten for matr. 47B. Da møl
leriet var relativt nyt og derfor må ha
ve været brugbart, har det - så længe
det fandtes —kunnet optjene en for
pagtningsafgift til sin ejer. Oplysning
er om byggeprojekter i disse år fore
ligger på Københavns Stadsarkiv kun
frem til og med 1859. Man kan ikke
konstatere noget byggeprojekt på 47B
i årene frem til 1859, så møllen kan
have været i drift endnu i 1859, men
givetvis har den været - om ikke
kontraktligt så i hvert fald reelt -
»dømt« til at sælges/flyttes/nedrives.
Eftersom matriklen igen skifter ejer i
1860, er det nærliggende at forestille
sig, at grunden - senest ved dette ej
erskift - er blevet ryddet for møllen.
Med det her skitserede forløb for
matr. 47B, kan man egentlig godt fore
stille sig, at møllen mod slutningen
af 1850’erne helt bogstaveligt var ble
vet »en møllesten« om halsen på ejer
en. Den skulle væk fra den værdiful
de grund, hvor den forhindrede byg
geprojekter. Uanset at den få år inden
var vurderet til en pæn pris, kan den
derfor på dette tidspunkt meget vel
have været til salg for nedrivning -
om man så må sige - for enhver pris.
Dette har naturligvis været kendt i
møllerkredse og således også været
kendt af mølleren Jørgen Nielsen fra
Værebro nedre Mølle i Jyllinge. Den
ne møller havde jævnligt sin gang i
staden og drev storhandel på mange
felter. Som nævnt i indledningen, blev
en del møller solgt til nedrivning, flyt
ning og nyopførelse. De havnede ty
pisk langt ude på landet.
Bedre plads til nye møller på
landet
Ikke så langt fra Jørgen Nielsens Væ
rebro nedre Mølle - i helt landlige
omgivelser - lå landsbyen Stenløse.
Lidt tættere på Stenløse lå Værebro
øvre Mølle. Da der blev fri næring i
1857, havde en tidligere ansat fra Væ
rebro øvre Mølle - en såkaldt han
delsbetjent - oprettet sit eget bageri
med tilhørende landhandel i Stenlø
se. Det havde landsbyen ikke haft tid
ligere. Etableringen var således sket
158