160 / 221
Nils Erik Andersen
seum (fig. 5. og
6
.), heller intet bil
ledmateriale.
Heldigvis er der en række beskri
velser at finde i bygningsvurdering
er
.7
De væsentlige træk i møllens
tekniske indretning er noteret efter
følgende ved hjælp af citater fra dis
se vurderinger, først og fremmest
1847-vurderingen: »Møllens ottekan-
tige Muurfundament har en Høide af
7 Alen fra Sokkelen. Diameteren ef
ter Fladerne [at forstå som afstanden
melem to ottekantsflader over for hin
anden] 16 Alen udvendig. Igjennem
Fundamentet fører en Gjennemkjør-
selsport, hvis Side Muure er en Sten
tykke. Hattens Dreieindretning ere en
ny Mekanisk konstruktion hvormed
Dreiningen for Vinden skeer paa en
meget hurtig og solid Maade, nemlig
med et horisontalt liggende støbt
Kamhjul hvorpaa Hatten hviler paa
afdreiede Jernruller og tiener til at
holde Kraften til Lasten. Omgangen
er anbragt cirka
6
Alen over Muur-
gesimsen. Møllen er beklædt med
Bræder og tækket med Egespaaner.
Windfangets diameter er 3672 Alen.
Kamhjulet, Bomdrevet og [?]drevet er
af Støbejern. Stjernehjulet er af Træ
med fyretræs Ring og pommersk Tøm
mer i Armene. I Møllen forefindes en
Rhinsk Meelquern saakaldet 10
Spands, en Ditto 9 Spands, en Ditto
8
Spands, en Skalquern - engelsk
Sandsten -
11
Spands, desuden 2’de
Tromlesigter samt flere til Møllens
Brug fornødne Maskiner, som alle dri
ves med Møllens Maskineri. En Trap
pe med Gelænder fører igjennem Møl
lens
6
Etager«.
Det skal dog bemærkes her, at de
tre forskellige vurderinger angiver
møllens tekniske data lidt forskelligt.
Herom mere senere.
Mølleriet, der som nævnt også om
fattede en hestemølle, en staldbygning
samt et ældre forhus med kvist ud
mod Vesterbrogade, lå på en parcel,
der var opmålt til 18.642 kvadrata
len. Hele ejendommen var i 1847 prio
ritetsvurderet til 22.000 Rdlr. og as
sureret for 18.000. Allerede i 1848 var
der en ny besigtning, idet Madsen øn
skede at bortforpagte møllen. Hvor
når - og om det overhovedet blev til
forpagtning eller om det allerede på
dette tidspunkt måske endte med et
salg - kan ikke fastslås ud fra det
foreliggende materiale.
Den 11. februar 1852 begæredes
ejendommen imidlertid igen taxeret,
idet ejeren (eller ejerne, som det re
elt var) nu skal have opdelt den sto
re parcel i
2
matrikelnumre, for at
der kan laves en belåning. I denne
forbindelse oplyses at hele ejendom
men, der i 1847 var vurderet til 22.000
Rdlr., sidst er solgt for 16.000 Rdlr.
Så nogen, sandsynligvis møller Mad
sen, må have tabt penge, for han hav
de i 1847 betalt sin broder 8.000 Rdlr.
for ejendommen med den nedbrænd
te stubmølle og bekostet en stor - helt
ny - hollandsk mølle.
Endvidere skriver vurderingsmænde-
ne, at mølleriet, med et tilliggende på
8.962 kvadratalen, allerede d. 23.1.1852
er blevet fraskilt og overført til møl
ler Peder Westerby mod betaling af
12.000 Rdlr. og at kun denne fraskil
te ejendom (nu 47B) er genstand for
besigtelsen til »Prioritets Efterret
ning«. Den opnår vurderingen 13.000
Rdlr. til belåning. Den tilbageblevne
stamparcel (nu 47A) er - ved de gen
nemførte transaktioner — således er
hvervet for 4.000 Rdlr., nemlig diffe
rencen mellem 16.000 og 12.000 Rdlr.
Matr. 47A’s videre skæbne er i denne
beretning ikke fulgt op, idet mølleriet
på matr. 47B er beretningens fokus.
156