Previous Page  164 / 221 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 164 / 221 Next Page
Page Background

Nils Erik Andersen

Han opførte, viser en nyfunden

brandvurdering, i 1861/62 en mølle i

Stenløse på et grundstykke umiddel­

bart op til den nyetablerede bagers

ejendom

.11

Om grunden på opførel­

sestidspunktet har tilhørt bageren el­

ler Jørgen Nielsen vides ikke, men af­

standen mellem møllen og den nær­

meste bagerbygning var kun 56 alen

(35 m). A f folketællingerne i 1860 og

1870, kan man se, at denne mølle blev

overtaget af bageren i Stenløse. Det

skete formentlig allerede omkring

1862. Lige siden hed det i folkemun­

de i Stenløse, at bagerens nye store

mølle var en tidligere voldmølle inde

fra København. Ligeledes efter en

mundtlig overlevering hedder det, at

Jørgen Nielsen, foruden Stenløsemøl-

len, også opførte en mølle i Gundsø

.12

Møllen i Stenløse stod i over 100

år, men nedbrændte desværre i 1968.

Det er derfor begrænset, hvad der i

dag kan fastslås om dens tekniske

indretning og øvrige data.

De københavnske voldmøllers

skæbne er imidlertid så veldokumen­

teret, at man med sikkerhed kan fast­

slå, at ingen voldmølle blev nedbrudt

til genopbygning i Stenløse. Der var

imidlertid mange andre københavn­

ske møller, som forsvandt i årene

1850-1900 og ikke alle fik en kendt

skæbne. Når det nu ikke kunne væ­

re en voldmølle, er tanken nærlig­

gende, at det dog kunne være en kø­

benhavnermølle, som var blevet gen­

opført i Stenløse. Det viste sig, at Ny-

broe Mølle netop kunne være en så­

dan mølle.

Sammenligning af møllerne

Det har ikke været muligt at føre et

fuldgyldigt bevis for, at det var Ny-

broe Mølle, som blev genopført i Sten­

løse af møller Jørgen Nielsen. Det har

imidlertid været muligt at fastslå det

med tæt ved

100

pct. sandsynlighed.

Denne antagelse hviler på følgende

gennemgang af den viden, som i dag

eksisterer om de to møllers funda­

menter, skrogopbygning, vindfang og

maskineri.

Fundamentet

Begge møller har ottekantede grund­

murede fundamenter med gennem­

kørsler, hvis længde er opgivet til 1572

alen for Stenløse og 16 og 153A alen

(to forskellige besigtninger) for Ny-

broe. »Diametermålet« 153A, som der

her er tale om, er en vigtig overens­

stemmelse. Det fastlægger nemlig og­

så målet nederst i mølleskrogets ot­

tekantede trækonstruktion, som skal

passe til fundamentet. At fundament-

højden for Stenløse er

974

alen og for

Nybroe 7 alen udelukker ikke over­

ensstemmelse møllerne imellem, når

diametermålene er ens. Fundamen­

tets højde vælges typisk efter belig­

genheden - og vel også pengepungen.

For fundamenternes vedkommende er

der således meget, der taler for, at

møllerne stemmer overens, idet må­

let 153A for Nybroe’s vedkommende

stammer fra den allersidste besigt-

ning.

Mølleskroget

Begge møller angives at have 5 lofter,

galleri (omgang) med gelænder og to

døre, hvorfra krøgningen med svans

foregår. Begge er tækket med spån.

Der er således på dette punkt god over­

ensstemmelse mellem de to møller.

160