169 / 221
Hjortens flugt fra apoteket
kvinden »Anne Abbætekers« opregne
des i en navneliste knyttet til bager
nes gildeskrå;2 om hun var apoteke
rens kone eller enke vides ikke. Næ
ste udsagn stammer fra et skøde 1465,
hvor »mester Johan apteker« havde
en grund vest for Rosengaarden.3Det
var den senere matr. nr. 48/1689 i
Klædebo Kvarter. At han selv dyrke
de sine urter ses af, at hans store ha
ve siden omtaltes i Nørre Kvarter
mellem overløbsrenden og Gamle
Raadhusstræde (nuværende Studie
stræde), matr. nr. 77-83, 294-
298/1689.4
Også fra de kommende år haves ud
sagn om apotekere,5men om et egent
lig apotek haves først underretning
fra slutningen af det 15. århundrede,
og det vides ikke, hvor det lå. Den
første kendte bevilling blev i 1514 gi
vet til Hans Apoteker, og det be
kræftes af denne, at han havde haft
en forgænger Willem på Amager Torv,
matr. nr. 19A/1689, Frimands Kvar
ter; måske var denne Willem identisk
med Christian 2.s apoteker Dionysi-
us Willumsen, som kongen havde for
strakt med penge netop for, at han
kunne oprette et apotek.6 Hans’ va-
resortiment indskrænkede sig ikke til
de rent medicinske miksturer, også
klaret (krydret rødvin) og stødt krudt
indgik.7
Frederik 1. søgte at få apotekere til
landet, men mødte modstand hos
Rigsrådet; større held havde derimod
de fra reformationsårene så velkend
te Poul Helgesen, Christiern Peder
sen og Henrik Smith qua deres skri
bentvirksomhed,8 og langsomt men
støt vandt det privilegerede apote
kervæsen fodfæste.
På Amager Torv oprettedes et nyt
apotek i 1536 til afløsning for det hid
tidige; bevillingen blev givet til Johan
Dich, der var hjemmehørende i det
halve af det store stenhus i Højbro
stræde, matr. nr. 71/1689, Strand
Kvarter,9 hvorfra Ambrosius Bog
binder havde drevet sin skadelige
virksomhed under Christian 2. - dét
hus, som under omdannelsen af Høj
bro Plads for føje år siden dukkede
frem fra glemslens dyb. Blandt de
miksturer, Dich forhandlede, var det
siden 1528 kendte, nye universallæge
middel Aqua Vita,10som inden for en
snes år i den grad vandt smag hos
folk flest, at den blev anvendt gan
ske som nutildags. Herefter kan hver
eneste privillegerede apoteker opreg
nes fremover.1
Til hvor stor nytte de var er svært
at sige, for apotekerne var langt fra
altid i ordentlig stand. Frederik 2.
havde derfor sin egen hofapoteker, og
denne Antonius Preuss’ fortjeneste
var det, at den første visitats blev
gennemført i 1569, samme år som han
var udnævnt. Konklusionen på hans
eftersyn hos apoteker Willum Uno i
Højbrostræde var, at der herskede
»stor brøst«; mange varer, som burde
forefindes, manglede, og atter andre
var så gamle, at de ikke var tjenlige
til noget som helst.
Fra 1572 var der 2 apoteker i sta
den, idet der foruden nævnte Højbro
strædeapotek også indrettedes ét i en
gammel gård mellem Læderstræde og
Stranden på matr. nr. 15/1689, Strand
Kvarter. Det følgende år gaves bevil
ling til et tredje, men det blev ikke
etableret. Det var dog langt fra alle
byens indvånere, der havde råd til at
handle på apoteket, men de klarede
sig så hos de såkaldte »fuskere«, der
er kendt fra omkring 1574, og som
karakteriseredes ved ikke at have
lært metier’en.12
Herefter gik det fremad, og der kom
165