172 / 221
Kirsten Lindberg
Barfoeds nyerhvervelse havde hidtil
blot været have foruden plads med
træer, men det skulle snart blive an
derledes. Han bebyggede hurtigt den
nordlige del og lod den sydlige hen
ligge som havegrund endnu en tid.27
I 1728 rykkede han ind med kone, 3
børn og tyende; dette sidste talte 3
karle og 3 piger. Kælderen udlejedes
til høker Olluf Pedersen. Barfoed var
velstående nok til at kunne låne an
dre penge, selv om han netop havde
bygget hus; således havde han pant i
matr. nr. 76/1689, Klædebo Kvarter, i
Friederichsborggade.28
Barfoed var så heldig, at hans nye
gård lige akkurat undgik flammerne,
da den store ildebrand i 1728 gjorde
sig til herre over mere end halvpar
ten af den gamle stad. Det var dog
tæt nok på til, at han utvivlsomt har
været overordentlig nervøs i de 3 da
ge, hvor den røde hane herskede, og
det var da også kun på grund af ned
rivning af nabohusene, at han klare
de frisag.29Da der kort efter blev mu
lighed for og pligt til at lade ejen
dommene brandforsikre, kontaktede
han Kiøbenhavns Brandforsikring. I
marts 1733 mødte derfor 3 repræ
sentanter for det nystiftede selskab
op og vurderede hans gård.
Den bestod af et grundmuret gade
hus i 7 fag med fuld kælder og 2 eta
ger samt en 3-fagskvist derover. I til
knytning hertil var et bindings
værkssidehus i 6 fag med 3 etager og
kvist over 3 fag; nederst heri var stald
i de 3 fag. Endelig var der et 9 fag
stort tværhus, ligeledes af bindings
værk i 3 etager med halvtag og også
her en 3-fagskvist. I alt fandtes 9
jernkakkelovne i huset, og der var
indlagt pumpevand.30
Bebyggelse i Gothersgade
I 1746 solgte Barfoed gården, og der
synes at have været forskellige ejere
i de kommende år.31 Det følgende år
er i skattemandtallet for 1747 angi
vet »båndfabriqeur« Perret,32 og for
1752-1753 blev tømmermand Jacob
Larsen angivet som bosat der, men
det fremgår ikke, om han var husets
ejer.3
I juni 1753 overgik skødet til su-
percargo Lyder Schilderup,34som flyt
tede ind og i 1758 udlejede kælderen
til en Johan Kegel, som var så fattig,
at han ikke kunne beskattes.35 Der
findes ingen beskrivelser af ejendom
men fra Schilderups tid, men på Ged
des Kvarterkort kan haveanlægget
ses. Med forbehold for, at der var ta
le om en signatur, bestod det af et re
gelret anlæg mod gaden med et par
store gange gennemskærende bedene
som et kors og mod bagskel en mere
irregulær plads med træer.36 Geddes
eleverede plan af byen fra 1761 viser
ganske rigtigt et trefløjet byg
ningsanlæg med sidebygningen lig
gende langs haven og med gennem
gang i forhuset i modsatte side.
Kontrollør Jens Frost overtog ejen
dommen kort efter indgangen til 1769
formedelst 6.000 Rdlr.37Året forinden
var der foretaget en fornyet brand
taksering, som i detaljer løfter sløret
for, hvordan bygningerne var indret
tet. Det blev da afsløret, at kvisten i
forhuset var gennemgående til går
den, hvilket dog også fremgår af Ged
des ovennævnte byplan. Desuden ses,
at der var portgennemfart i 2 fag,
hvorfor kælderen naturligvis kun
strakte sig over de resterende 5 fag;
den var i øvrigt indrettet med bolig
omfattende forstue, stue, kammer,
vaskekælder, pakrum og folkekammer
med nedgang fra gården; eftersom der
intet køkken hørte til, må madlav
168