174 / 221
Kirsten Lindberg
side- eller baggården, og endelig var
der haven med lysthus. Værdien af
hele herligheden ansloges til 8.000
Rdlr., så Frost gjorde åbenbart en god
forretning.41
Sundhedens fremme
Fra 1775 og i nærved et par hundrede
år blev det sundhed og sygdomsbe
kæmpelse, som fik hjemsted i ejen
dommen qua ejere og beboeres er
hverv. Det begyndte med, at justits
råd og hofkirurgus Alexander Kølpin
i december fik skøde på ejendommen,42
hvis have nu var forsynet med flere
statuer på postamenter; for hele her
ligheden erlagde han 7.000 Rdlr.43Han
flyttede straks ind i huset. I kælde
ren boede melhandler J. F. Schafer/
Schæffeler, som siden afløstes af søn
nen. I årene indtil 1789 boede oberst
Witten andetsteds i huset.4
Kølpin var endvidere professor ved
det Kongelige kirurgiske Akademi,
blev i 1782 doktor og helligede sig sin
gerning i en sådan grad, at han for
blev ugift, hvorfor han havde en hus
holderske Anne Sotmann hos sig til at
sørge for ordentlig afvikling af dagen.
Folketællingen fra 1787 viser, at der
i huset tillige boede kirurgisk amanuen
sis Johan Heinrich Christian Foldtmar,
Johan Friedrich Feldtman, der var
»compr. Chirurgi« ved prins Frederiks
regiment, og så tyendet bestående af
en tjenestepige, en kusk og en gårds
karl. I kælderen boede fortsat Jacob
Friedrich Schaffer, der nu kaldte sig
thehandler, hvad der var finere end mel
handler, sammen med sin kone, en 9-
års dreng, de havde taget til sig, en tje
nestepige og så den bedagede, loge
rende oberst på den rigelige, kongeli
ge pension af 1.000 Rdlr. årligt.45
Nyt hus i den byggelystne
periode
Selv om ejendommen ikke blev berørt
af Københavns anden store ildebrand
i 1795, blev der alligevel nybygget kort
efter. Man kan forestille sig, at den
megen byggeaktivitet, der fandt sted
overalt, smittede af, men årsagen var
nok så meget at finde i det ejerskift,
der fandt sted i år 1800.
Hofkirurgus Alexander Kølpin var
nemlig død, og derfor blev ejendommen
solgt til apoteker Nicolai Tychsen; skø
det udstedtes 22. december.46 7 uger
forinden var ejendommen gennemgå
et af brandforsikringens mænd,47 og
derfor vides, at det var en vel vedli
geholdt og solid ejendom, apotekeren
erhvervede sig, selv om både sidebyg
ning og baghus betegnedes som gam
melt og var blevet lavere vurderet end
tidligere, skønt der var foretaget
grundmuring af tværhusets facade; til
gengæld var forhusets vurdering sat
op, således at forskellen totalt kun
var 100 Rdlr. i forhold til 1769.
Det eneste, det var gået tilbage med,
var haven, som simpelt hen ikke læng
ere eksisterede, men blot henlå som
en tom byggegrund; det var ganske
sikkert denne del, der i høj grad hav
de fristet Tychsen, for han lod den
nemlig bebygge med det endnu stå
ende hus og indrettede der det nye
Hjorteapotek efter de retningslinier,
han selv anså som ideale.
Forinden nybygningen havde apo
tekeren indsendt et andragende til
stadsbygmester Meyn, sådan som det
var påkrævet. Den 19. juli 1800 skrev
Meyn derfor til Magistraten med den
ne ordlyd: »Underdanigst Promemoria.
Efter vedfølgende Tegning agter Hr.
Tyksen i Gottersgade No 138 at op
føre en til alle Sider grundmuret byg
170