171 / 221
Hjortens flugt fra apoteket
1758.18 I Vesterbroforstaden åbnedes
apotek i 1795.
Hermed er vi i den lille gennem
gang endelig nået frem til det apo
tek, som skal behandles nærmere her:
»Hjorteapoteket«. Det udmærkede sig
ved at være det første, der blev ind
rettet efter ganske bestemte retnings
linier, der var nedfældet af apoteke
ren selv, og som foreløbig har haft gyl
dighed i 2 århundreder. Disse var selv
sagt baseret på erfaringer og ikke frit
opfundne til lejligheden.
Apoteket lå på grænsen mellem det
gamle København og Nykøbenhavn i
Gothersgade og var straks fra begyn
delsen hypermoderne. I mangfoldige
år forblev »Hjorteapoteket« her, men
i 1960’erne stod det klart, at tiden var
inde til at nedlægge det. Siden har lo
kalerne givet rum for adskillige res
taurationer af forskelligt tilsnit, hvil
ket næsten uundgåeligt har udvisket
alle spor. Husets facade udmærker sig
dog ved at være næsten uændret si
den opførelsen, og den derpå tronen
de hjort kan stadig vække minder til
live om fordums fine apotek.
Ejendommens forhistorie
Først med Christian 4.s storstilede
planer om udvidelse af København i
østlig retning med en helt ny bydel,
den såkaldte Sankt Annæ Stad eller
- som man senere har kaldt den -
Nykøbenhavn, blev der byggegrunde
på det, der hidtil havde været den
østre volds område. Øster Vold blev
nedlagt 1647, og så var der principi
elt mulighed for at tage området i be
siddelse. I praksis var det ikke så
nemt, thi det var ikke bare sumpet
område, men ligefrem endnu fyldt
med store vandhuller, som de kom
mende grundejere selv skulle sørge
for at fylde op.
I 1646 havde Anne, enke efter me
stersmed på Holmen Anders Bent-
zwinger, fået skøde på »et støke jord
och platz« ved møllebakken som er
statning for have og nedbrudte boder
uden for Nørre Port; her på denne del
af Købmager Kvarter, matr. nr.
173/1689, måtte hun gerne opføre nye
boder.196 år senere fik hun endnu en
strimmel længere mod øst, da Ny
Kongensgade, som Gothersgade deng
ang hed, var anlagt. Snart efter lod
hun da også opføre nogle boder,20 og
i midten af 1650’erne overlodes hele
grunden til de tre søskende Hans, Su
sanne og Wilchen Ribolt; sidstnævn
te havde i forvejen skøde på området
lige syd for Store Regnegade.21
Kort efter århundredskiftet udpar-
cellerede Wilchen Ribolt grunden,2
men beholdt selv litra FG, som var
den del, der vendte mod Gothersga
de. På hjørnet mod Store Regnegade
havde han bygget sig en gård »med
en del værelser i« på litra F. Hoved
parten af sin nye gård udlejede han
til enkefru Anne Maria Heidemann.23
Ribolt var kongelig hofskildrer og
havde bla. udsmykket en del af Ro
senborg Slot foruden at have udført
talrige portrætmalerier og restaure
ringer.24Han havde tillige været med
til at gøre forsøget på at få etableret
et kunstakademi i København i 1701.25
Efter hans død under den store pest
epidemi i 1711 giftede enken sig at
ter, denne gang med kirurg Martin
Labes, hvorved ejendommen overgik
til ham.
I september 1725 frasolgte Labes li
tra G til stadsadjudant, kaptajn Claus
Barfoed.26 Denne del svarede til det
senere matr. nr. 138/1755 eller 336/
1806.
167