177 / 221
Hjortens flugt fra apoteket
gårdsiden måtte nøjes med et par simp-
lere, altså af facon som taskekviste.
Vinduerne var naturligvis med træ
rammer og hvidt glas, sågar store ru
der overalt, ligesom der også var bå
de blikrender under tagene og trom
lerender til nedløb.
Der blev 2 indgange til ejendom
men, dels til forstuen, dels til apote
ket. Den sidste var den fineste. Mens
forstuen længst mod nord måtte nøj
es med en 6-trinstrappe med vange
af bornholmersten, fik apoteket en for
nemmere opgang med 6 stentrin med
»gevænder« eller gerichter omkring og
et såkaldt konsolbåret styrts med ge
sims og rund fronton over, alt af born
holmersten. Styrtset eller skuret skul
le tage af for himlens væde og i øv
rigt vise, at man var med på det sid
ste nye inden for arkitekturen. Gan
ske vist var skure et gammelkendt
fænomen i det københavnske bybille
de, men de havde tidligere været no
get enklere og som oftest i træ, men
i nyklassicismen blev de i den grad
kendetegnende for den klassisk in
spirerede arkitektur, at man er nær
ved at kunne datere bygninger fra ti
den efter 1795 netop på grundlag af
skurene.51Inden 1810 erstattedes fron-
tonen med den liggende hjort,52 som
endnu ses og er et så talende vid
nesbyrd om apotekets navn. Apote
kerne flest havde jo traditionelt haft
navne med relation til dyreverdenen:
Elephant-, Løve-, Svane- og så En
hjørning-, som man dengang mente
var et virkeligt dyr.
Kælderskillerummene blev opmu-
rede, så de kunne bære vægten af eta
gerne ovenover. For- og sidehuskæl
der var sammenhængende, og der var
kun tale om indretning til opbeva
ringsbrug - eller som man dengang
sagde: til husets nytte.
Væggene i etagerne blev derimod
udført af bindingsværk. Hovedtrappen
placeredes i forstuens bageste del og
fik sprossegelænder og udkehlet hånd
greb; der var naturligvis pudset under
loft og løb, og væggene marmoreredes
- altså et ganske præsentabelt trap
perum, som der da også er hæget om
gennem tiderne. Også i første fag af
sidehuset var der trappe.
Rumdisponeringen fremgår af re
konstruktionstegningerne, så her
nævnes blot, at det var den vanlige
»gårdindretning«, som fandt sted, selv
om det egentlig var et hus, der var
opført;53det betød, at boligens køkken
placeredes i sidehuset, idet dette var
det mest private. Det var veludstyret
med åben skorsten med jernanker og
-plader i fyrstedet, 3 komfurer (ko
gesteder) og en lille, muret konditor
ovn med jerndør og -rist. Der var ret-
terbænk (køkkenbord) med skabe
under, hylder og tallerkenrækker på
de hvide vægge, stenvask og gibset
loft; gulvet var af brædder, men selv
følgelig med mursten foran fyrstedet,
så udfaldende gløder ikke skulle kun
ne anrette skade. Det bageste side
hus på den anden side af trappe
gangen hørte med til apoteket.
I stueetagen var et par værelser,
men ellers var opholdsrummene pla
ceret på salsetagen. Langt hovedpar
ten af opholdsrummene var smukt ud
styret med gibsede og vandfarvede
korerede lofter, havde pillepanel på
vinduesvæggen, skodder i gadesiden i
nederste etage, brystpanel på øvrige
vægge med lærredsbetræk ovenover,
hvilket var malet og indfattet i friser
med malede lister over. Somme ste
der fandtes tillige dørstykker. Gulve
ne var af brædder, og flere af ovn
pladserne var marmorerede og med
blikplade på gulvet under ovnen. Dø
173