182 / 221
Kirsten Lindberg
vise fik i november samme år bevil
ling til at hensidde i uskiftet bo, men
den indebar ikke som for svigermo
deren i sin tid, at hun fortsatte apo
teksdriften, rimeligvis fordi der ikke
var en søn i færd med at uddanne sig
som apoteker. Så hun averterede
straks apoteket til salg, og i april 1842
købte Constantin Johan Glahn for
medelst 41.000 Rdlr.
Glahn kom fra Sorø, hvor hans fa
der var den lokale apoteker; han var
kun 29 år, da han i april 1842 fik sin
bevilling, og han blev ikke gammel i
gårde, valgte allerede efter 7 år at
sælge, men havde dog forinden fore
taget en restaurering af selve apote
ket, som havde været så moderne, da
det blev bygget, men som nu så småt
begyndte at halte bagud.68 En beva
ret regning viser, at Glahn straks køb
te 124 nye krukker i 3 størrelser og
26 sirupskander, alle med signatur,
dertil 86 blanke krukker i 2 størrelser.
Leverandøren var Den Kongelige Por-
celainsfabrik.69
Der havde for Glahns vedkommen
de aldrig været tale om selv at bo
sætte sig i ejendommen, og det var
da også kun apoteket, han havde købt,
ikke hele ejendommen. Huset havde
i stedet kaptajn og urmager Johan
Ferdinand Baht købt for den sum af
19.352 Rdlr. Skødet blev udstedt i ja
nuar 1743.™
Baht flyttede ind i stueetagen sam
men med sin hustru Christine Marie,
deres børn, som begge betegnedes som
kandidater ved folketællingen i 1845,
en urmagersvend og en tjenestepige.
Børnene var 22 og 16 år, og den yng
ste var en pige, så kandidattitlen var
ekstremt usædvanlig.
Kælderen var på denne tid udlejet
til en hørkræmmer med kone, lære
dreng og karl. Hele førstesalen råde
de den enlige musiklærerinde Nicoli
ne Sporon over. På 2. sal residerede
en enkefrue med et par voksne, ugif
te børn og et par logerende, bl.a. en
kun 25-årig kontreadmiral. På 3. sal
boede portrætmaler Just Jean Chri
stian Holm sammen med et par æl
dre enker, et yngre søskendepar og en
tjenestepige.
Det er værd at lægge mærke til, at
læredrengen i kælderen hed Fritz Wil
helm Barnsten, for selv om han ikke
på dette tidspunkt med sine blot 16
år var regnet for noget særligt, så
skulle han siden få betydning for hu
set.71
Baht skrev testamente i 1849, og
det kom hans kone til at nyde godt
af, thi det indebar, at hun i sin en
kestand fik lov at sidde i uskiftet bo;
det blev aktuelt i 1860, da urmage
ren havde afsluttet sin tid på jord.72
En virksomhed at være stolt af
Apoteket var efter Glahn overgået til
Harald Alfred Fedor Piper, som ikke
var ukendt med stedet, eftersom han
i 2 år fra 1843 havde været ansat dér
som assistent. Siden var han rykket
lidt rundt omkring, men i tiltro til at
opnå egen bevilling købte han af
Glahn 1. april 1849 for 70.000 Rdlr.
sin gamle arbejdsplads, og mindre end
3 uger efter opnåede han i en alder
af bare 26 år lykkeligvis da også at
få tilladelsen til fortsat drift af Hjor
teapoteket.73
Han var en effektiv mand og gik
fluks i gang med at foretage forbed
ringer, så allerede i 1850 kunne han
anmode om at få foretaget en ny
brandtaksering. Besynderligt nok an
førtes han som ejer af hele ejendom
men, men det var nu kun apoteket,
178