184 / 221
Kirsten Lindberg
apparater i Hjorteapoteket. Fra den
ne kan eksempelvis nævnes, at labo
ratoriets kobberdampkedel var 2 alen
lang med en diameter på 18 tommer
og havde udtagningskanal, ventiler,
dampkuppel, fugtmåler og støbejerns
forplade med fyrdør og rist.
Selvsagt måtte brandforsikringen
tage sine forholdsregler pga. den sær
lige kemiske virksomhed, men det
blev understreget, at laboratoriet var
isoleret fra resten af bygningen, og
det højre sidehus, som også ansås for
at udgøre en særlig eksplosions- og
brandfare, lå i tilstrækkelig afstand
fra de øvrige bygninger til, at man ik
ke behæftede dette med specielle til
lægspræmier.74
Der var på dette tidspunkt endnu
ikke i lovgivningen fastsat regler for,
hvorledes et apotek skulle indrettes,
men det synes, som om Piper i høj grad
honorerede de krav, der for første gang
fremsattes i 1870, og som betød, at
der skulle være en skranke til ad
skillelse mellem købere og ansatte,
gibset loft samt en lofthøjde på mindst
4% alen - alt sammen krav, som al
lerede var opfyldt ved etableringen.75
Så stolt over sit fine apotek var Pi
per, at han i 1863 lod maleren Chri
stian Rosenberg udføre et maleri af
laboratoriet.76Vejviserne fra tiden vi
ser da også, at det var en blomstrende
virksomhed, han havde; der var kon
stant mellem 2 og 5 pharmacikandi-
dater knyttet til apoteket.7
Læredrengen F. W. Barnsten var nu
forlængst blevet voksen og havde over
taget hørkræmmerboden i kælderen,
hvor han boede og havde sit udkom
me i 1865. Enkefru Baht residerede
i stuen ved siden af apoteket, altså i
en ret lille bolig; på førstesalen boe
de en kommis og en manufaktur
handler, på 2. sal den kendte arkitekt
og bygningsinspektør H. C. Stilling og
øverst en ritmesterenke og en sprog
lærer. Det var således et blandet sel
skab, der færdedes på trappen.78
Moderne tider
I 1872 døde enkefru Baht, og så slog
Barnsten til og købte ejendommen for
30.000 Rdlr.; skødet fik han 16. april.79
Som altid, når der kommer nye folk
til, skulle der ske ændringer. Det var
dog ikke de store indgreb, Barnsten
foretog, men et par rutinemæssige re-
takseringer viser, at han inden 1879
havde ladet facaden oliemale,80 og i
begyndelsen af 1880’erne lod isætte
store spejlglasruder,81som datiden var
så stolt af, fordi de illustrerede frem
skridt og tekniske muligheder, og som
vor tid nu vrænger af, da de ikke re
spekterede husenes fysiognomi. Som
butiksindehaver havde Barnsten na
turligvis blik for værdien af store ud
stillingsvinduer.
Disse blev beskrevet i 1899 som væ
rende 72 x 43 tommer og befandt sig
dels i apoteket, dels i værelset ved si
den af. Også de indvendige døre havde
fået store ruder af spejlglas, 66 x 20
tommer, og apoteksloftet var blevet
beklædt med de så populære glasfli-
ser med messinglister og -skruer. Bag
væggens niche var ligeledes beklædt
med det hygiejniske glas uden på de
gamle marmorerede vægge. Loftet ek
sisterer endnu næsten intakt og er
overordentlig pynteligt med fine blom
sterranker langs kanten.
Gulvet var udskiftet med et nyere
af egetræ, og der var vist også foreta
get fornyelser af inventaret, men det
er lidt vanskeligt at afgøre i hvor stort
et omfang. Den halvrunde skranke
med balustre og disken med skuffer
180