187 / 221
Hjortens flugt fra apoteket
dredes, idet trappen udskiftedes til en
ny med repos efter 3 trin, og ind
vendigt opsattes et vindfang af træ
paneler med glas. Det var arkitekt
Knud Køster i arkitektfirmaet A. S. K.
Lauritsen, som forestod dette.87
Det var fortsat firmaet, der var ejer
af grund og hus, omend det i 1920
havde skiftet form til aktieselskab,
hvorfor der blev foretaget rettelse i
tingbogen. I praksis var det dog fort
sat generalkonsul H. E. Tegner, som
tegnede selskabet, og som gang på
gang i løbet af 1940’erne anmodede
om forhøjelse af vurderingssummen.8
Først i 1967 afhændede han ejen
dommen.89
Hvor laboratoriet oprindelig havde
været snævert knyttet sammen med
apoteket, så var det adskilt derfra i
firmaets tid, idet det var dette, som be
nyttede det i sammenhæng med virk
somheden i naboejendommen. I 1944
forestod arkitektfirmaet A. Wittmaach
& V. Hvalsøe således for Tegner en ny
indretning af laboratoriet og det oven
over værende materialekammer, og
hermed vandt de nymodens ovenlys
vinduer indpas. 4 år senere installe
redes fjernvarmeanlæg.90
Selv om Piper den yngre kun ejede
apoteket, så var det alligevel ham, der
fuldkommen disponerede over husets
boliger, og som optrådte som ejer, hvil
ket formentlig må betyde, at han var
medindehaver af firmaet Bang & Teg
ner. Han og familien var de eneste
beboere gennem årene, og fra tid til
anden lod han foretage mindre mo
derniseringer i huset. I 1907 fjerne
des således de gamle, murede kapper
over fyrstederne i sidehuset til fordel
for moderne skorstensrør, der blev i
gårdværelset på 2. sal opsat wc og
styrtebad, dog kun til koldt vand, og
de gamle latriner i gården udskifte
des med mere bekvemme wc’er, så og
så de mange ansatte kunne nyde en
vis komfort. Året efter blev der ind
rettet 3 loftværelser i tagetagen til
brug for tjenestepiger og gæster.91
Lægehus
Hjorteapoteket fortsattes med slægt
ningen H. Tegner som apoteker fra
før 1936 til 1967. Og det var sande
lig ikke kun i apoteket og laboratori
et, at sundheden og sygdomsbekæm
pelsen var i højsædet, for huset blev
reverenter talt omdannet til et læge
hus.
Det begyndte i slutningen af
1920’erne, hvor den første læge ryk
kede ind, og i 1936 var alle 4 lejere
læger. Ved krigens begyndelse var der
5, og således blev det indtil 1952, hvor
antallet atter dalede til 4. I 1952 ryk
kede endnu et par stykker ind - der
iblandt en overlæge Rask! - og 3 an
dre sluttede sig sammen i fælles prak
sis. Fra 1964 var der hele 7 læger,
men så gik det gradvis tilbage med
sundheden, målt i lægelejere, og fra
1977 var det helt slut. Det hang gi
vetvis sammen med apotekets ophør.
Der blev ikke til brug for konsulta
tionerne foretaget særlige indretning
er, blot opsattes stedse flere hånd
vaske.92
De følgende år var der forskellige
enkeltlejere at finde blandt de libe
rale og kunstneriske erhvervs udøve
re, og i 1980’erne omdannedes de for
dums boliger til kontorer; udvikling
en i huset her var på ingen måde
usædvanlig og fulgte blot den al
mindelige tendens. Det var Bladudgi
vernes Forhandler-Nævn og Dansk
Magasinpresses Udgiverforening, som
bemægtigede sig lokalerne.93
183