Previous Page  187 / 221 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 187 / 221 Next Page
Page Background

Hjortens flugt fra apoteket

dredes, idet trappen udskiftedes til en

ny med repos efter 3 trin, og ind­

vendigt opsattes et vindfang af træ­

paneler med glas. Det var arkitekt

Knud Køster i arkitektfirmaet A. S. K.

Lauritsen, som forestod dette.87

Det var fortsat firmaet, der var ejer

af grund og hus, omend det i 1920

havde skiftet form til aktieselskab,

hvorfor der blev foretaget rettelse i

tingbogen. I praksis var det dog fort­

sat generalkonsul H. E. Tegner, som

tegnede selskabet, og som gang på

gang i løbet af 1940’erne anmodede

om forhøjelse af vurderingssummen.8

Først i 1967 afhændede han ejen­

dommen.89

Hvor laboratoriet oprindelig havde

været snævert knyttet sammen med

apoteket, så var det adskilt derfra i

firmaets tid, idet det var dette, som be­

nyttede det i sammenhæng med virk­

somheden i naboejendommen. I 1944

forestod arkitektfirmaet A. Wittmaach

& V. Hvalsøe således for Tegner en ny­

indretning af laboratoriet og det oven­

over værende materialekammer, og

hermed vandt de nymodens ovenlys­

vinduer indpas. 4 år senere installe­

redes fjernvarmeanlæg.90

Selv om Piper den yngre kun ejede

apoteket, så var det alligevel ham, der

fuldkommen disponerede over husets

boliger, og som optrådte som ejer, hvil­

ket formentlig må betyde, at han var

medindehaver af firmaet Bang & Teg­

ner. Han og familien var de eneste

beboere gennem årene, og fra tid til

anden lod han foretage mindre mo­

derniseringer i huset. I 1907 fjerne­

des således de gamle, murede kapper

over fyrstederne i sidehuset til fordel

for moderne skorstensrør, der blev i

gårdværelset på 2. sal opsat wc og

styrtebad, dog kun til koldt vand, og

de gamle latriner i gården udskifte­

des med mere bekvemme wc’er, så og­

så de mange ansatte kunne nyde en

vis komfort. Året efter blev der ind­

rettet 3 loftværelser i tagetagen til

brug for tjenestepiger og gæster.91

Lægehus

Hjorteapoteket fortsattes med slægt­

ningen H. Tegner som apoteker fra

før 1936 til 1967. Og det var sande­

lig ikke kun i apoteket og laboratori­

et, at sundheden og sygdomsbekæm­

pelsen var i højsædet, for huset blev

reverenter talt omdannet til et læge­

hus.

Det begyndte i slutningen af

1920’erne, hvor den første læge ryk­

kede ind, og i 1936 var alle 4 lejere

læger. Ved krigens begyndelse var der

5, og således blev det indtil 1952, hvor

antallet atter dalede til 4. I 1952 ryk­

kede endnu et par stykker ind - der­

iblandt en overlæge Rask! - og 3 an­

dre sluttede sig sammen i fælles prak­

sis. Fra 1964 var der hele 7 læger,

men så gik det gradvis tilbage med

sundheden, målt i lægelejere, og fra

1977 var det helt slut. Det hang gi­

vetvis sammen med apotekets ophør.

Der blev ikke til brug for konsulta­

tionerne foretaget særlige indretning­

er, blot opsattes stedse flere hånd­

vaske.92

De følgende år var der forskellige

enkeltlejere at finde blandt de libe­

rale og kunstneriske erhvervs udøve­

re, og i 1980’erne omdannedes de for­

dums boliger til kontorer; udvikling­

en i huset her var på ingen måde

usædvanlig og fulgte blot den al­

mindelige tendens. Det var Bladudgi­

vernes Forhandler-Nævn og Dansk

Magasinpresses Udgiverforening, som

bemægtigede sig lokalerne.93

183