Previous Page  188 / 221 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 188 / 221 Next Page
Page Background

Kirsten Lindberg

Restaurationsliv

Med familien Tegner afsluttedes en

epoke. I 1967 drejedes nøglen om i

det gamle Hjorteapoteket, og kun en

reminiscens af navnet blev hængen­

de for en stund. Den nye ejer var di­

rektør Poul Hansen, og han udlejede

det fordums lægemiddelcenter til re­

staurant »Apotekergaarden«.

Der blev straks ved overtagelsen i-

gangsat ændringer for at tilpasse hu­

set den nye brug. Arkitekt Niels Roh-

weder forestod ændringerne i det hid­

tidige apotek, det følgende år instal­

leredes mekanisk ventilation i køk­

ken og toiletrum, der kom tidssva­

rende skiltning på facaden, og dele af

gården blev overdækket i form af en

pergola med bølgeacryltag, så der og­

så kunne foretages udeservering. Kønt

har det næppe været, men det kun­

ne dog relativt let fjernes i modsæt­

ning til senere tids vandalisme.

Køkkenet indrettedes i det gamle

laboratorium, resten af sidehuset ind­

rettedes som buffet, og selve restau­

rationslokalet indbefattede det meste

af forhuset. Toiletterne indrettedes i

kælderen med adgang fra garderobe­

rummet midtfor mod gården. »Apote-

kergaardens« virksomhed sluttede i

1975.

Da var ejendommen som helhed 3

år før overgået til direktør Kai Ewans

og nu ejet af vinhandler Fritz Pau-

stian og Østerlandsk Thehus A/S. En

mere bombastisk overdækning af går­

den blev udført på denne tid - fuld­

kommen uden respekt for huset.94

Kort efter røg også navnet sig en

tur, og kun hjorten over indgangen

samt mindre dele af inventaret kan

herefter minde om, at der her i langt

over halvandet sekel har været en af

byens vigtige forretninger. Hoteldi­

rektør Hans Jørgen Eriksen omdan­

nede nemlig da restauranten til et

mere fashionabelt sted med mode­

kokken Søren Gericke som køkken­

chef under navn af »Anatole«. I 1982

skiftedes navn til »A. Hereford Ana­

tole« for at signalere andre boller på

suppen, efter at køkkenchefen havde

forladt stedet til fordel for Bitten og

Aage Damgaard,95 og der var foreta­

get endnu et indgreb i det engang så

helstøbte hus. Arkitektfirmaet Skaa-

rup og Jespersen havde nemlig fore­

stået en murgennembrydning fra re­

staurationslokalet til garderoberum­

met, således at der nu efterhånden

ikke var mere tilbage af det oprinde­

lige.96 Som så forfærdelig mange an­

dre steder i den gamle by var der ik­

ke længere beboelse i huset, men ude­

lukkende liberalt erhverv. Foruden

restaurationsvæsenet var der advo­

katkontorer.

Den konstans, der havde præget

apoteket, fulgtes ikke af restaura­

tionslivet. Inden udgangen af 1980’er-

ne var der atter sket en ændring, og

en tid hed stedet »Hos Adonis, Det

græske Spisehus« - unægtelig en re­

stauratør, som ikke har lidt under

mindreværdskomplekser at dømme

efter navnet på hin skønne guddom.

Senere derangerede det engang fas­

hionable spisested endnu mere, såle­

des at der indtil fornylig var en ita­

liensk pizzarestaurant, hvis dobbelt­

gængere er at se overalt i byen.

Siden efteråret 2001 har nye ejere

af restaurationen gjort knæfald for ti­

dens mode ved at omdanne stedet til

en gourmetrestaurant, hvor indta­

gelse af et måltid gøres til en obskur,

hellig handling med al det, der til sligt

hører af indforståede ritualer. Som et

lille kuriosum kan nævnes, at det nye

ejerpar Lona Christrup og Henrik Els­

184