185 / 221
Hjortens flugt fra apoteket
var begge afsluttet opadtil med en
mahogniplade, og det var således nu
et lidt mørkere og mere alvorstungt
interiør, der prægede apoteket. Der
var udspændt elektriske lystråde, som
det hedder i beskrivelsen, altså el-led-
ninger, så man forstår, at det var et
virkelig moderne og avanceret sted at
gæste.
Det bageste sidehus var tilsvaren
de moderniseret. Laboratoriet var ble
vet oliemalet overalt, gulvet var be
lagt med asfalt, og der var selvsagt
foretaget løbende fornyelser af de
tekniske apparater. Foruden chokola
degryden vidnede nu en lakridspresse
om, at datidens slikbutikker stadig
var en del af apotekerne. Til de me
re alvorlige dele af virksomheden hør
te et stinkskab med glasdøre, så den
kemiske virksomhed kunne foregå
uden, at apoteker og assistenter fik
åndenød.
Materialekammeret ovenpå var ble
vet forsynet med reoler med glasska
be og skuffer og en disk med ege
træsplade og skuffer. Under det nye
re sidehus var udgravet en jordkæl
der med trælemme over nedgangen.82
Da denne beskrivelse fandt sted,
hed apotekeren ganske vist stadig Pi
per, men til fornavn Hermand Georg
Wilhelm. I 1880 var nemlig gamle Pi
pers 22-årige søn blevet ansat hos sin
fader som assistent, og da han hav
de trådt sine pharmaceutiske bar-
nesko, købte han 1. november 1889
apoteket for 140.000 kr., idet Dan
mark nu var gået over til Kronen som
møntfod. På det tidspunkt havde han
faktisk allerede i et år været den dag
lige leder. Den følgende måned fik han
sin bevilling og var da sikret sit ud
komme resten af livet.
Efter ham førte enken apoteket vi
dere med bestyrer indtil 1925, da apo
teker Kjeld Ove Frandsen købte for
325.000 kr. og straks efter gav sig til
at modernisere.83
Fabrikseje
Med Barnstens død overgik huset fra
privateje til Firmaet Bang & Tegner
i august 1886; købesummen var
96.000 kr., så i Barnstens tid var hu
set steget pænt i værdi, og således
fortsatte det også i de kommende år
- ikke så meget pga. forbedringer, som
fordi København nu for alvor udvik
lede sig fra en forholdsvis beskeden
by til en metropol med et centrum,
hvor ejendommene stadig steg i vær
di. At Gothersgade engang havde væ
ret stadens yderste grænse, var der
ikke længere nogen, der opfattede i
dagligdagen; det var nu så nær cen
trum som overhovedet tænkeligt.
En kurve over udviklingen i værdi
(s. 182) illustrerer med al tydelighed
problemet med de arbejdsfri gevinster
ved ejendomsbesiddelse - et forhold
som viste sig at blive stedse mere om
siggribende.
Firmaet Bang & Tegner var ikke et
tilfældigt spekulationsforetagende,
men en fabrik for forbindsstoffer og
sygeplejeartikler, så det var med vel-
beråd hu, at det netop blev det drif
tige Hjorteapotek, man gerne ville ha
ve fingre i.84
Til værdiforøgningen bidrog ikke
forbedringer, for det var ikke meget,
der reelt blev gjort ved huset, selv om
det fortsat blev holdt i pæn og god
stand. Der opsattes hængetag i går
den, og der tilkom moderne skiltning
med lys inden 1929,85så godtfolk selv
ved nattetid kunne se, hvor hjorten
havde sin plads - eller nok snarere
for at følge med de moderne tider,
181