Previous Page  180 / 221 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 180 / 221 Next Page
Page Background

Kirsten Lindberg

I etagen ovenover laboratoriet var

der magasinrum med reoler med 197

skuffer og disk med 48 skuffer. Væg­

gene var her forsynet med pille- og

brystpanel, loftet gibset og malet, gul­

vet af brædder; under vinduerne fand­

tes et dobbelt skab.57

De opbevaringsbeholdere, som nød­

vendigvis skulle til, blev naturligvis

ikke beskrevet, men der er bevaret

nogle krukker fra apoteket. De var af

porcelæn og fremstillet på Den Kon­

gelige Porcelainsfabrik; formen var

rund med en lille indsnævring om­

kring foden og toppen, hvor overbin­

ding kunne finde sted. En diskret, på-

malet bort prydede fodranden, og en

bladranke afsluttet opadtil med sløj-

feopbundet roset omkransede teksten,

der angav indholdet.58Typen var ba­

rok, men apotekerkrukker har nu og­

så altid været af et eget »altmodisch«

tilsnit.

Enken og juniors hus

Selv om Nicolai Tÿchsen ikke fik me­

gen glæde af sit nye apotek og labo­

ratorium, var det ikke spildte kræf­

ter og penge, han havde investeret. I

første ombæring fik enken Sørine

Henriette nemlig ved kongelig bevil­

ling ret til at sidde i uskiftet bo og

fortsætte driften af apoteket mod an­

tagelse af en bestyrer, der havde de

nødvendige faglige kvalifikationer.59

Nicolai og Sørine Henriette havde

en søn Johan Lorentz, som var født i

1789 i Kongsberg, og han trådte i sin

faders fodspor og uddannede sig inden

for pharmacien. I 1809 fik han sin ek­

samen, og straks derefter antog mo­

deren ham som bestyrer. Tillige blev

han bobestyrer og kom således i 1814

til at stå for afviklingen, som strakte

sig over hele 3 år, idet der var man­

ge kreditorer. Største tilgodehavende

havde et tysk drogefirma, som skyld­

tes ikke mindre end 5.000 Rdlr., hvil­

ke skulle afdrages over 5 år fra op­

gørelsestidspunktet. Totalt set var der

gæld i ejendommen, men alligevel tur­

de den unge Tychsen godt binde an

med geschæften.

Samtidig med boafslutningen fik

han bevilling til at drive apotek selv,

og derefter købte han boets apotek for

28.000 Rdlr.60Skødet fik han den 27.

april 1818. Man kan i pantebøgerne

se, hvorledes han gradvis kom ud af

gælden, idet den ene post efter den

anden blev slettet.61

Der havde naturligvis været udlej­

et en del af ejendommen, og af hus­

registrene fremgår til hvem, men ik­

ke utvetydigt fordelingen i det gam­

le og det nye hus. Det må dog anses

for troligt, at moder og søn selv be­

boede det nye. I 1807 havde Doctor

Fahrendahl læderudsalg i kælderen,62

men snart efter synes lejerne at ha­

ve været prominente folk; der var så­

ledes i 1809 professor i astronomi, ma­

tematik og fysik Th. Bugge og den­

nes slægtning M. Bugge, førsteobser­

vatør ved det astronomiske observa­

torium foruden sekondløjtnant i Sø­

etaten H. G. Garde. 4 år senere var

der en købmand og en skibskaptajn i

det gamle hus og en købmand samt

en dansemester i det nye.

Siden kravlede lejerne lidt ned ad

rangstigen, der tilkom en forhandler

af mel, gryn og papir, en hesteudlej­

er (det må have været i det gamle

hus, som både havde portgennemfart

og stald) og en glarmester omkring

tiden, da junior blev herre i huset. I

midten af 1820’erne rykkede blik­

kenslagere og hørkræmmere, en sko­

mager og enkelte militærfolk af lave­

176