178 / 221
Kirsten Lindberg
rene var hovedsagelig enkelte fyl
dingsdøre med indstukne låse og mes
singhåndgreb.
Gårdrummet var ret ordinært uden
særlige foranstaltninger. Der var et
bindingsværksskur med lokum med 3
sæder over den murede kasse, hvil
ket var forholdsvis luksuriøst; øverst
på skuret tronede hønsehuset. Ind
mod den gamle gård blev lukket med
plankeværk med dobbelt port med be
slag.
Imens lå det gamle hus fortsat urørt
på grunden, og der boede endnu i 1801
Kølpins mangeårige husholderske An
ne Sotmann sammen med husjom
fruen, en logerende, Kølpins amanu-
ensis og en tjenestepige. I kælderen
var på denne tid bosat pottehandler
Rasmus Hansen med kone.54
Apotekeren og Hjorteapotekets
indretning
Nicolai Tychsen var født i Tønder i
1751, men kom tidligt til København.
Han var opvokset i det tønderske Vaj-
senhus efter forældrenes tidlige død.
Allerede som 15-årig var han blevet
ansat på Frederiks Hospitals apotek,
hvor han snart blev protegeret af J.
D. Cappel, hos hvem han læste kemi.
Da Cappel døde, arvede den unge
Tychsen 600 Rdlr., hvilket satte ham
i stand til at gennemføre sin uddan
nelse og i 1781 tage Examen chemi-
co-pharmaceuticum. Allerede på den
tid var han i fuld gang med udfø
relsen af sin
»Kurzes chemisches
Handbuch«,
som snart efter blev ud
givet i 3 bind. Fra 1785 var han lek
tor ved det nye kirurgiske Akademi i
Bredgade (nuværende Medicinsk-hi-
storisk Museum), og han boede under
trange forhold i huset. Da han i 1788
ægtede Anna Sørine Henriette Halle
ne i Trinitatis Kirke, blev det nød
vendigt at flytte, men selv om han
søgte, lykkedes det ham ikke at få
forpagtningen af Vajsenhusapoteket.
Imidlertid fik han tilstrækkelige lån
og midler til at kunne købe Kongs-
berg Apotek i Norge for 30.000 Rdlr.
2. maj samme år fik han sin apote
kerbevilling, og han ansattes tillige
som lektor i Kongsberg.
Men København var jo også den
gang en dejlig by, og parret længtes
hjem, så efter en halv snes år brød
de op, solgte apoteket, ganske vist med
tab idet de kun fik 24.000 Rdlr., men
til gengæld var gælden afviklet trods
apotekets ringe udbytte, så de kunne
begynde forfra i Gothersgade. Den nye
bevilling hertil fik han 27. december
1799, og så lå vejen åben.
Tychsen var da heller ikke en hvil
ken som helst apoteker, men en frem
ragende forsker, som satte sig mange
spor i den verden, som pharmaceu-
terne excellerede i. Foruden sin alle
rede nævnte håndbog, som i forøget
udgave udkom en halv snes år efter
den første, skrev han adskillige ar
tikler, og nok så vigtigt var, at han
arbejdede på et større værk på mere
end 1.500 sider, som blev påbegyndt
trykt i 1802, nemlig »Theoretisk og
practisk Anvisning til Apoteker
kunst«. Desværre nåede han ikke at
høste laurbærrene, thi forinden udgi
velsen var han død i 1804. Han var
på mange felter en vidende og dan
net mand og var medlem af flere lær
de selskaber.5
Det var imidlertid ikke for Tychsen
teori alt sammen; han praktiserede i
høj grad sine ideer og lod derfor ind
rette et moderne og ganske flot apo
tek - helt i pagt med, hvad han selv
havde skrevet i ovennævnte bog: »Til
174