158 / 221
Nils Erik Andersen
De københavnske møller for
svandt
Ingen udvikling - selv nok så teknisk
raffineret - kunne imidlertid holde til
presset for afvikling og rydning af det
der lå i vejen, da byen skulle ud af
sine middelalderlige rammer. Voldene
sløjfedes og derved forsvandt møller
ne på voldene efterhånden, kun Ka
stelsmøllen blev stående til idag. Og
så foran voldene blev terrænet frigi
vet af militæret til bebyggelse. De æl
dre og temmelig tilfældige bebyg
gelser, bl.a. foran Vesterport, lå der
for nu - straks efter midten af 1800-
tallet - i vejen for tidens store byg
geprojekter.
Så selv om Nybroemølleriet i Uden
byes Vester kvarter (Fig. 3), både hav-
Fig. 1. N r Je r n lø s e M ølle ved H olbæ k. E t
ek sem p el p å en stor h o lla n d sk m ølle uden
selvkrøger. H atten d rejes m an u elt ved h jæ lp
a f d en k ra ftig e b jæ lk ek on stru k tion (svansen),
som h er ses fø rt n ed til g a lleriet, h v or m an
m ed et sp il m an u elt k a n træ k k e i d en og
d erv ed d reje hatten . D enne m ølle ud fly tted es
ca.1 8 8 5 fr a sin o p rin d elig e p la c erin g p å
H elm ers B a stio n (om tren t h v or P a la d stea te
ret nu ligger) og g en op førtes i Nr. Je rn lø s e
(Foto: N ils E rik Andersen ).
med et drev på en tandkrans øverst i
mølleskroget, sørgede vindrosen for, at
møllens vinger altid - uden indsats af
mandskab - blev drejet op til vinden.
Det var en betydelig forbedring i
forhold til den omfattende brug af
håndkraft ved krøgning med svans,
som man hidtil havde været henvist
til (Fig.l og 2). Den første danske møl
le med selvkrøger blev bygget på Ves
terbro (i »nu-kvarteret« ved Vester
brogade/Henrik Ibsens Vej) af Ole
Winstrup i 1840’erne og fik navnet
Mariaslyst
.3
Uanset denne og forskellige andre
forbedringer gennem tiderne, var det
økonomiske resultat for et mølleri helt
afhængigt af, at der var vind. For at
blive mindre afhængig af vejret, var
der allerede tidligt i 1800-tallet en del
københavnske møllerier, der supple
rede sig med hestetrukne kværne, de
såkaldte hestemøller. Nogle af disse
møllerier blev med tiden de mest le
vedygtige, idet udviklingen senere i
1800-tallet gjorde det muligt at erstat
te kraften fra hesterundgangen med
dampkraft og endnu senere med mo
torkraft. Det blev fremtiden for de kø
benhavnske møller, der overlevede og
blev tilbage i byområdet.
154