Previous Page  158 / 221 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 158 / 221 Next Page
Page Background

Nils Erik Andersen

De københavnske møller for­

svandt

Ingen udvikling - selv nok så teknisk

raffineret - kunne imidlertid holde til

presset for afvikling og rydning af det

der lå i vejen, da byen skulle ud af

sine middelalderlige rammer. Voldene

sløjfedes og derved forsvandt møller­

ne på voldene efterhånden, kun Ka­

stelsmøllen blev stående til idag. Og­

så foran voldene blev terrænet frigi­

vet af militæret til bebyggelse. De æl­

dre og temmelig tilfældige bebyg­

gelser, bl.a. foran Vesterport, lå der­

for nu - straks efter midten af 1800-

tallet - i vejen for tidens store byg­

geprojekter.

Så selv om Nybroemølleriet i Uden­

byes Vester kvarter (Fig. 3), både hav-

Fig. 1. N r Je r n lø s e M ølle ved H olbæ k. E t

ek sem p el p å en stor h o lla n d sk m ølle uden

selvkrøger. H atten d rejes m an u elt ved h jæ lp

a f d en k ra ftig e b jæ lk ek on stru k tion (svansen),

som h er ses fø rt n ed til g a lleriet, h v or m an

m ed et sp il m an u elt k a n træ k k e i d en og

d erv ed d reje hatten . D enne m ølle ud fly tted es

ca.1 8 8 5 fr a sin o p rin d elig e p la c erin g p å

H elm ers B a stio n (om tren t h v or P a la d stea te­

ret nu ligger) og g en op førtes i Nr. Je rn lø s e

(Foto: N ils E rik Andersen ).

med et drev på en tandkrans øverst i

mølleskroget, sørgede vindrosen for, at

møllens vinger altid - uden indsats af

mandskab - blev drejet op til vinden.

Det var en betydelig forbedring i

forhold til den omfattende brug af

håndkraft ved krøgning med svans,

som man hidtil havde været henvist

til (Fig.l og 2). Den første danske møl­

le med selvkrøger blev bygget på Ves­

terbro (i »nu-kvarteret« ved Vester­

brogade/Henrik Ibsens Vej) af Ole

Winstrup i 1840’erne og fik navnet

Mariaslyst

.3

Uanset denne og forskellige andre

forbedringer gennem tiderne, var det

økonomiske resultat for et mølleri helt

afhængigt af, at der var vind. For at

blive mindre afhængig af vejret, var

der allerede tidligt i 1800-tallet en del

københavnske møllerier, der supple­

rede sig med hestetrukne kværne, de

såkaldte hestemøller. Nogle af disse

møllerier blev med tiden de mest le­

vedygtige, idet udviklingen senere i

1800-tallet gjorde det muligt at erstat­

te kraften fra hesterundgangen med

dampkraft og endnu senere med mo­

torkraft. Det blev fremtiden for de kø­

benhavnske møller, der overlevede og

blev tilbage i byområdet.

154