69 / 221
Det kongelige Hømagasin ved Vester Vold
f ai 'vd
>Æ rcÅujtiyn. YsV/uj/Mttbrffø/tt>zn^^/rJn/Y/^ru/.
Fig. 9. U d kast til g en op by gn in g a f H øm a g a
sinet. S n it og d el a f b jæ lkelag . Sign. Meyn
1798 (R igsarkivet).
Fig. 10. U d kast til g en op bygn in g a f H øm a g a
sinet. Det æ n d red e p rojekt. P lan , sn it og d el
a f fa c a d e m od Vester Vold. U signeret og u d a
teret, m en an ta g elig Meyn 1798 (R igsarkivet).
se ikke med ved takseringen a f ska
den. De anførte oplysninger viser, at
det har været den sydlige del, det er
gået ud over, og at brandmuren fra
1798 har tjent sit formål. Brandtak
sationen efter genopbygningen kom
mer så sent som 1823.29
Igennem hele 1800-tallet og begyn
delsen a f 1900-tallet sker der reduk
tioner a f antallet af heste hørende til
Fig. 7. U dsn it a f tav le IV i H a fn ia H od iern a,
1748 (K øben h avn s B ym u seum ).
Fig. 8. U d kast til g en op by gn in g a f H øm a g a
sinet. P lan og gav le. Sign . Meyn 1798. De tre
tvæ rg åen d e m u rel vægge er tilfø jelser m ed bly
an t og h a r ik k e ku n n et d a teres (R igsarkivet).
Staldetaten.30 I årene omkring 1790
lå antallet således på ca. 250, medens
det i årene omkring 1930 var nede
på ca. 20. Det er derfor klart, at man
i denne periode må finde en tilsva
rende nedgang i behovet for maga
sinplads til hø.31 I forbindelse med
Grundlovens indførelse i 1849 går Hø
magasinet over til at være statsejen
dom med mulighed for udlejning el
ler salg, og det vides, at salg i hvert
fald har været ønsket i begyndelsen
af 1870’erne.32 I de undersøgte kilder
fra perioden er ikke fundet spor ef
ter større bygningsændringer, så vi vil
springe helt frem til 1935.3
I 1930’ernes første halvdel er Det
kongelige Hømagasin udlejet til Skan
dinavisk Akkumulatorfabrik.34 I for
65