Previous Page  67 / 221 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 67 / 221 Next Page
Page Background

Det kongelige Hømagasin ved Vester Vold

simser, og naturligvis de murede kvi­

ste. Den anden gavl skal nedbrydes,

og der skal opføres en ny. Der må her

være tale om den sydlige gavl, der

som nævnt var delvis bindingsværk,

og derfor antagelig har været stærkt

beskadiget. Allerede i forbindelse med

opførelsen a f kasernen i 1792 ser man

Andreas Kirkerup i et brev, dateret

21. oktober 1792 til general og stats­

minister von Huth, anmode om at

måtte lade den nordlige ende af Hø­

magasinet ændre, så gavlen flugter

med kasernen og han ledsager an­

modningen med et overslag. Denne

fornyelse må være sket i grundmur.27

Endelig skal der langs indersiderne

af langmurene, i forbandt med disse,

udføres murede understøtninger til de

stolper (39 i hver side), der skal ind­

gå i den nye tømmerkonstruktion (fig.

9). Tømreroverslaget indeholder op­

remsning a f materialer og er derud­

over meget kortfattet, idet der henvi­

ses til den foreliggende tegning.

Den 1. maj er der forestilling for

kongen, hvorefter der sker ændring­

er i projektet. Det forlanges nemlig,

at 5 fag skal afgives til hømagasin

for Livgarden til Hest med en muret

adskillelse fra Staldetatens del. Da

der fortsat skal være en port til det

frie i hver ende a f Staldetatens age-

rum, bliver løsningen den, der ses på

fig. 10. Tillige forlanges en brandmur

med jerndøre omtrent midt i Stalde­

tatens del til begrænsning af skaden,

hvis en ny brand skulle opstå. Place­

ringen fremgår a f fig. 10. Endelig skal

opføres en tømret bro over den kanal,

som på dette tidspunkt løber langs

bygningens side mod volden (se fig.

6.), for at forbinde den nye port med

den anden side a f denne kanal. »Hans

Kongelige Mayestæt« bifalder projek­

tet med disse ændringer ved resolu­

tion den 16. maj. Meyn indhenter der­

næst overslag på ændringerne og den

1. juni underskrives kontrakterne på

murer- og tømrerarbejdet. Disse kon­

trakter omfatter ikke leverancer af

materialer og lyder på ialt 2134 Rdlr.

til de 2 murermestre Petermann og

Qvist og ialt 2568 Rdlr. til de 2 tøm­

rermestre Burmester og Kerrn. Hvis

man medregner materialer og andet,

som opregnet i de af Meyn modifice­

rede overslag, kommer man til en

samlet sum på 13658 Rdlr. Tidsfris­

ten bliver udgangen af juni for Stal­

detatens del og 2 måneder senere for

den del, som Livgarden til Hest skal

disponere over. Dog tager tømrer­

mestrene forbehold for halvdelen af

Staldetatens del.

Vender vi nu tilbage til de 3 figu­

rer 8 - 10, bemærker vi først, at de 2

første viser tegninger, der er signeret

af Meyn i 1798, medens tegningen på

den sidste er usigneret. En mulighed

kunne være, at fig. 8. som kun viser

tagets form ved gavlene, hidrører fra

Meyns første forslag til genopbyg­

ning.28 Fig. 9., kan ligeledes hidrøre

fra dette forslag, idet det viste snit så

skal henføres til bygningens midter­

ste del. Fig. 10. må antages at høre

til det ændrede og endelige projekt.

Hvad der videre hændte

Ved englændernes bombardement af

København den 2.-5. september 1807

blev Staldetatens del a f bygningen

ramt. A f den efterfølgende syns- og

taksationsforretning fremgår, at 54

alen er »totalt afbrændt«. Det tilføjes

dog, at da murene på alle 4 sider er

ubeskadigede og vil kunne bruges

igen, især da den afbrændte del kun

har været 1 etage høj, så regnes dis-

63