186 / 229
E L S E R O E S D A H L
været at sikre en videre udfyldning i stranden mod udskridning
og udvaskning.
Lidt efter lidt rykker altså det faste land længere ud i lav
vandet. Efter en tid var også det vandrette tømmer dækket af en
strandaflejring, og bolværkspælene rådnede itu øverst. Dette
strandlag kunne dateres af flere fund.
Fra omkring 1500 er et knap
2/2
cm højt hoved af en kvinde
figur støbt i hvidt pibeler. Hun har krone om hovedet og har haft
langt hår ned ad ryggen, enten er det jomfru Maria eller en helgen
inde (se fig. 6). Så tidlige pibelersfigurer findes meget sjældent
her i landet. Denne er antagelig fremstillet i Rhinegnene.6
I en analyseret pollenprøve fra laget var der desuden tre pollen
af særlig interesse, nemlig to af boghvede og et af læge-oksetunge
(se fig. 5b-c). De er blandt de allertidligste spor, man har af disse
planter i Danmark. Læge-oksetunge er omtalt af lægen Henrik
Harpestreng i begyndelsen af 1200-tallet; men han nævner ofte
planter, som ikke blev dyrket her i landet. Det menes, at denne
plante først blev nogenlunde almindelig her fra omkring år 1500,
og for første gang har man nu direkte spor af den. De første
skriftlige oplysninger om boghvede i Europa er fra Schwerin i
1 4 1 3 ; men først efter 1500 omtales den i danske kilder. I Frankrig
nævnes den 1520, i England først 1597. Man tilskriver zigeunernes
vandringer dens udbredelse, og det menes, at de bragte den fra
Asien til Øst- og Mellemeuropa i slutningen af middelalderen.
Her i landet synes den at være almindelig dyrket i midten af
1500-tallet, og en frugt af boghvede sandsynligvis fra renæssancetid
er tidligere fundet i København. - Ét boghvedepollen tyder dog på,
at planten har været dyrket i Danmark, før den omtales i de be
varede skriftlige kilder. Det er fundet i et lag, som regnes for at
være samtidigt med ødelæggelsen af den nordsjællandske borg
Næsholm omkring 1345.7
1 8 4