183 / 229
S T R A N D E N V E D L Ø N G A N G S S T R Æ D E
Ingen af pælene så ud til at være rådnet itu i toppen. Sandsyn
ligvis blev de hugget over samtidig med, at andre blev trukket op,
da anlægget var opgivet efter at renden var dyndet til. Den var
nemlig fyldt med parallelle, vandafsatte lag med skaller af blå
musling og saltvandsdiatoméer. De øverste lag fortsatte endog
hen over et mørkebrunt affaldslag, der delvis dækkede pilekvist-
kantningen. Siden blev alt dækket med et solidt lag ler, lige op
til pælenes nuværende top og begrænset af dem mod syd. Dette
må være sket efter omkring år 1 300, thi en prøve taget lige under
dette lerlag indeholdt bl.a. pollen af kornblomst (se fig. 5a), som
man efter foreliggende fund tidligst møder i lag fra omkring
denne tid.4
Hvad den smalle rende har været anvendt til, kan man kun
gisne om. Efter Svend Jørgensens undersøgelse må det antages, at
vandstanden i Kattesundet i højmiddelalderen har været omkring
kote 0,10 m, hvilket betyder, at renden, som da lå i strandkanten
eller i fladvandet lige uden for, har haft en vanddybde på kun om
kring 60 cm.5
En tid har strandkanten ligget hen, og skiftende høj- og lav
vande afsatte nu det lag, der dækker leropfyldningen og løber vi
dere mod syd over sandet. Også i dette lag var der pollen af
kornblomst. Herefter blev der opført en bolværkskonstruktion ca.
4 m syd for den opfyldte rende, netop hvor morænebunden pludse
lig synker godt 30 cm. Den var bygget af egepæle, der mod land
fastholdt vandretliggende brædder, pæle og uregelmæssige stam-
mestykker. Bag disse lå der med mellemrum mægtige sten (se fig.
1-3). I sandet mellem det vandrette tømmer opsamledes et lille
stentøjsskår, vel fra 1400-tallet.
Da det vandrette tømmer ligger direkte oven på den førnævnte
strandaflejring, er det helt klart, at bolværkskonstruktionen er
opført, efter at renden var endelig opgivet. Formålet må have
1 8 1