180 / 229
E L S E R O E S D A H L
det umuligt at nå ned til moræneleret over hele strækningen; i den
sydlige halvdel måtte man nøjes med tre smalle snit. Samtidig grov-
afrettede maskinen snitsiderne, der for at undgå udskridninger
måtte skæres skråt til. Det evigt indsivende vand blev holdt i
skak af en elektrisk pumpe.
På forhånd vidste man, at Københavns strandlinie ud mod det
lavvandede Kattesund før de store opfyldninger i 1600-tallet gik
gennem dette område, og opgaven var nu at undersøge en profil
væg i det lange snit efter moderne metoder for at få et bedre
billede af strandens historie. Derimod kunne vi kun i ringe grad
regne med at afdække anlæg i fladen.1 De naturvidenskabelige
undersøgelser blev foretaget af Nationalmuseets 8. Afdeling, ved
bestemmelser og målinger af årringe i træ udførtes af forstkandidat
Th. Bartholin, mens profilopmåling og lagbestemmelse på vigtige
steder i udgravningen samt udtagning af prøver til pollenanalyse
m.m. skyldes museumsinspektør Svend Jørgensen.
Pollen — planternes mikroskopiske støvkorn — er meget mod
standsdygtige over for ødelæggelse, og ved hjælp af dem kan man
bestemme vegetationen i et område, mens et bestemt lag dannes,
og dermed også aflejringens art, —f.eks. om det er naturlige vand
eller strandaflejringer eller menneskers udkastede affald. Desuden
kan enkelte pollenforekomster være af stor værdi for dateringer,
hvis der, som i en del af denne udgravning, kun findes få egentlige
genstande. Svend Jørgensen har derfor, dels af dateringsmæssige
grunde, dels for at fastlægge vandstanden på stedet i senmiddel
alderen, foretaget fem pollenanalyser. Årringsmålingeme kan for
mentlig også engang bidrage til mere præcise dateringer af de
fundne anlæg. Men forudsætningen er, at der først opbygges en
årringskronologi gældende for det københavnske område, som de
kan passes ind i.2
Den lange profilvæg - rendens vestvæg - som nedadtil begræn-
t 78