Previous Page  182 / 229 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 182 / 229 Next Page
Page Background

E L S E R O E S D A H L

sedes af moræneleret, faldt tydeligt i tre hovedafsnit (se fig. 2).

Øverst og yngst er et lag med murbrokker, teglstumper, mørtel o.l.

Mod nord, hvor forhuset tidligere stod, var laget op mod 2 m tykt,

og rester af kælderen sad i profilvæggen. Mod syd, under gårds­

pladsen, var laget

/2-1 m

tykt og dækket af brosten. Her og der sås

nyere kloak- og vandrør. Omtrent midt i profilen var der en tyde­

lig nedgravning til en stor vandledning af træ, hvis overside lå ca.

2 m under fortovsniveau. Den var ført skråt ind fra nabogrunden

Løngangsstræde 25 (se fig. 1) og viste sig at være den anden vand­

ledning på grunden. Thi østenden, hvori der var to pumpehuller,

var placeret i gennemhugningen af sydenden af en ældre vand­

ledning af samme slags, ført ind fra gaden. De 8 m af denne led­

ning, som blev afdækket, bestod af oprindelig tre forbundne sek­

tioner og må være opgivet på grund af plumring eller for lille

vandføring.

Under byggelaget var der i profilens nordlige del et utal af

forskelligartede lag og tre anlæg med pæle rammet ned i moræne­

leret, altså alle fra en periode før der var sket nogen større op­

fyldning (se fig. 2-4).3

Det formentlig ældste anlæg var en knap 2 m bred, fladbundet

rende, som var gravet skråt gennem sandet og omkring

/ 2

m ned i

moræneleret. Den begrænsedes mod nord af et ca. 90 cm bredt og

20 cm tykt lag pilekviste lagt på sandet. Kun et lille stykke afdæk-

kedes, da pilelaget var gravet igennem af maskinen, og hvordan

det har været fastholdt, er uvist. Mod syd begrænsedes renden af

en række kraftige og tætstillede egepæle. En del af dem var truk­

ket op og havde efterladt et tydeligt hul, som nu var fyldt med

sand. Pælerækken har stået solidt, thi to undersøgte dybder viste,

at den var rammet ca.

/ 2

m ned i det faste ler. I sandet mellem

pælene blev der fundet stumper af reb og et lille, groft lerkarskår

med primitiv, grønlig-sort blyglasur, fra 12- eller 1300-tallet.

1 8 0