HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række

562

V ictor Krohn

i selve Landets Hovedstad, blev de alle tre benyttet som

Adgang til de ud for hver af dem i selve Graven paa

Flydebroer etablerede Aftrædelsessteder. Nød bryder

som bekendt alle Love, og Tiden den Gang var held ig

vis ikke saa forfinet, at man ikke kunde tale naturligt

om naturlige Ting. Man behøver blot at læse enkelte

Punkter af Kommandanten, Generalmajor Gerhard

Christian Støcken’s lange og detaillerede „Instruktion

for Garnisonen og Garnisonsbetjentene“ af 20. April

1727.18)

Ved et Forbud i 1755 mod at lade afholde Eksercits i

disse Porte, viser det sig, at de var forsynede med Port

fløje for begge Ender ligesom de to Hovedporte, og fra

1778 var der altid posteret en Skildvagt ved dem.

Den 9. Maj 1815 foreslog Generalkomm issariatskol

legiet, at disse Porte skulde lukkes og Skildvagterne ind 

drages; men Kommandanten, Oberstløjtnant Carl Gott-

fred Würtzen, satte sig med Hænder og Fødder mod

dette Forslag netop paa Grund af den Anvendelse, der

blev gjort af dem.19)

I en lang og meget in teressant Skrivelse af 29. Sep

tember 1820 retter Kastellets Ingeniørofficer, Ohlrogge,

det første alvorlige Stød mod den forældede Fremgangs-

maade, idet det motiveres med, at alle tre „Vandhuse“

— (det lyder helt moderne) — er faldefærdige, og han

slaar til Lyd for, at de anbringes inden for Voldene, idet

han dog sam tidig udtaler sin Frygt for, at det vil frem 

kalde en ilde Stank inde i Kastellet. Han synes aaben-

bart at have været fuldstændig uvidende om, at saavel

Pladsen bag Fortunstokken, „Grønneplads“ som hele

Generalens Have indtil for omkring et Aarhundrede si

den havde bestaaet af saadanne

aabne

Kuler, hvori der

var anbragt tre transportable Broer, der førte ud til

18) Milit. Reskrs. I, 446.

19) Korrespprot.