578 / 654
5 6 8
R. Berg
At han dog til sidst har maattet ty til dette for at faa
en Levevej, er derfor sikkert gaaet ham nær til Hjerte.
Drømmen om at blive Digter har maattet skydes til Side
for at blive Snedkermester. At det har p int ham , kan
man slutte af den Prolog, han skrev til sine „D igtninge“,
og hvori han skildrer sin Barndoms Syner ind i det for
jættede Land:
„Men ei didhen monne stige
Mine vilde Harpeslag,
Fostred i Naturens Rige
Paa saamangen storm fuld Dag.
Derfor Toner, ogsaa stige
Dybe Sukke fra m in Sjæl,
Det er som I vilde sige
Mig et smerteligt Farvel!
Ak! farvel I Toner kjære,
I har gjort mig lykkelig;
Eders Skjæbne vil vist være:
En Gang flagre bort med m ig !“
Digteren og Borgerløjtnanten maatte bide i det sure
Æble og melde sig som Mester i det gam le københavnske
Snedkerlav.
Hvad var det for en Kreds, Kramp kom ind i her?
For Størstedelen en Samling Smaamestre, som sad og
huggede i det for blot at bjærge Føden, og som paa alle
Sider følte sig klemte og udpinte af Fuskere og Mar
skandisere, der paa enhver Maade satte Priserne ned for
deres Arbejde og gjorde dem afhængige af sig ved For
skud og Laan.
Der var i denne Kreds ingen Sans for den nye Tids
Forretningsformer, for Salg fra Butik og Arbejde for
Lager til Udvalg for et bedre købedygtigt Publikum,
in tet Fremsyn, ingen Kapital og fremfor alt ingen Lyst