580 / 654
Lavsrettighederne, nem lig Fuskere, Tømrere og Mar
skandisere.
I en lille Pjece, han udgav 1833: „Kiøbenhavns Sned-
kerlaug i dets sørgelige T ilstand ved Indgreb af Tøm
rere, Marchandisere og Fuskere i dets Rettigheder samt
dets Indretningers Forfald“, skriver han i Forordet:
„Snedkerlauget, der for Tiden er i en meget nedtrykt
T ilstand, synes at trænge til en nødvendig Forandring.
Paa det Culturtrin, vi staae blandt vore Medhaandvær-
kere, troe vi ogsaa at fortjene en bedre Skjæbne. At vi
imidlertid forlængesiden kunde have havt det ander
ledes, tør vi ogsaa med Grund antage; men Mesterne selv
have med en ikke priisværdig Ligegyldighed ladet det
begyndende Saar angribes af en næsten ulægelig Kræft,
der nu fordrer duelig og hurtig Lægehjæ lp“.
Kramp vilde nok være Lægen, men det maa siges, at
den Medicin, han foreslog, i Virkeligheden ikke var no
gen anden end den, der altid havde været brugt, nemlig
at de gam le Lavsrettigheder skulde haandhæves.
Som rimeligt er, har de gam le Mestre sikkert sagt, at
det behøvede han ikke at komme og fortælle dem, det
havde de vidst, længe før han blev født. Sandsynligvis
har ogsaa den nye Mester ærgret de gamle med, at han
vilde være højere paa Straa end de.
Naar Kramp i sin Pjece tilraabte Snedkeren: „Sande
lig ! saaledes, I Medborgere af Snedkerhaandværket, som
ikke allerede er sunkne aldeles i Armod, saaledes synes
ogsaa vore Udsigter, saaledes vor Løn. Vi have gjennem-
gaaet en lang Læretid; for hvor mange af Eder var den
ikke streng, meget streng. I have anvendt Eders skjøn-
neste Ungdoms-Aar til Sædetid for en modnere Alders
Høst, men — Høsten udebliver. Eders Ager staaer gold,
uden Grøde, opfyldt med Tidsler og Ukrudt. Hvad I, som
Drenge, Svende og siden som Mestere, søgte at erhverve
Eder i Kundskaber og Færdigheder, for at vorde nyttige
5 7 0
R- BerS