585 / 654
Johannes Lasenius Kramp
5 7 5
unge Mand, der nu traadte frem og vilde reformere? No
gen særlig dygtig Snedker var han ikke, og man vidste
ogsaa, at han havde givet sig af med alt andet end at
passe sit Fag. Det var ikke frit for, at man saa skævt til
denne Visedigter og Løjtnant, der borede sig ind alle
Vegne og vilde spille en Rolle.
Det varede da ogsaa 6 Aar, inden Kramp vovede at
træde frem indenfor Lavet med sine Planer, og det er
karakteristisk for det Milieu, han virkede i, at det ikke
blev for selve Lavet, at han fremkom med sine Planer,
men for en særlig indbudt Kreds af Mestre, som han
havde T illid til, og som han havde vundet for sig.
I Aaret 1837 mente han, at Tiden var moden, og ud
stedte derfor en Indbydelse til Dannelse af en særlig
„Forening af Snedkere til Kundskabers Fremme i Pro
fessionens Theori“. For Nutids Øren lyder Navnet lidt
opstyltet, men for Kramp har det sikkert ramt netop det,
der var hans Mening: at højne Fagets og dets Dyrkeres
Niveau.
I Indbydelsen skriver han: „Det er ofte faldet mig ind,
at der ved en Forening af en Del af Lavets Mestre, som
føle Interesse for deres Stilling, vilde kunne virkes til
Gavn saavel for den enkelte Mester i Særdeleshed som
for hele Lavet i Almindelighed. Under dette Begreb af
Gavn mener jeg fornemmelig at virke til vore Svendes
og Lærlinges bedre Dannelse i Professionens Theori lige
som ogsaa at forskaffe os selv Efterretning om de nyere
Opfindelser, Moder og forandrede Arbejder fra alle Sko
ler i Udlandet, der er særegent hver Snedker til Nytte.
Det er ethvert Menneskes Pligt, i hvilket Fag han end
er sat, at opnaa den mest mulige Fuldkommenhed i
samme. Denne P ligt hviler altsaa paa os, og vor Indivi
dualitet som Snedkere betragtet har sit Særkende heri,
at vi følge vor Tid. Dette Formaal opnaaes bedst ved en
Forening af kundskabselskende Mænd. Danmark og især